Kundeserviceassistent til Karup

fuldtid
Kundeserviceassistent til Karup
  • Elis Danmark A/S - Karup
  • Industrivej 16, 7470 Viborg
Kom ikk’ til Elis, hvis du ikke kan lide gode kundeoplevelser! Men hvis du godt kan lide glade kunder, lige som os, og du gerne vil være en del af en virksomhed, der træffer ansvarlige og bæredygtige beslutninger, så er Elis lige noget for dig

Vi er netop nu på udkig efter en kundeserviceassistent, til vores kundecenter i Karup, til opstart hurtigst muligt. I Karup servicerer vi vores måtte- og moppekunder i Vest Danmark.

I kundeservice har vi, udover kundekontakten, ansvaret for de administrative opgaver i hele kundens levetid hos os, såsom oprettelse af stamdata, håndtering af reklamationer, ændringer i kundens produkter, opfølgning på leveringsudfordringer, fakturering, afgangsregistrering mm.

Hos Elis har vi selv ansvaret for hele kunderejsen, fra produktion til levering, og vi har derfor et tæt samarbejde med vores kolleger i produktion, distribution og salg, så vi sikrer, at det er nemt at være kunde hos os.

Succeskriterier og opgaver i jobbet

  • At levere service af høj kvalitet til vores kunder, primært via telefon og på mail.
  • At tage ansvar for teamets fælles administrative opgaver, samt bidrage aktivt til at vi kommer i mål og overholder vores servicelevel og deadlines.
  • Se muligheder og finde løsninger der skaber den bedste kundeoplevelse og skaber værdi for Elis.
  • Du arbejder struktureret, analytisk og med fokus på at sikre kvaliteten i opgaven.
Det er en fordel, at du har:

  • Erfaring fra lignende job eller anden serviceorienteret funktion.
  • Elsker at have travlt og kan jonglere mange bolde på en gang.
  • En naturlig nysgerrighed og ønske om at blive klogere og dygtigere hver dag.
  • Dit gode humør med på job og aktivt bidrager til den gode stemning på kontoret.
  • Interesse i og flair for IT og systemer, samt en interesse for at forstå forretningen.
Et job i en innovativ servicevirksomhed, hvor kunden og bæredygtighed er i fokus, engagerede og begejstrede kollegaer. Er du fristet?

Ja? Så er du på rette spor

  • Fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid: 8-16 (tirsdag 7.30-16 og fredag 8-15)
  • En god introduktion og træningsperiode, der giver dig mulighed for at lære Elis, vores services og jobbet at kende
  • Attraktiv pensionsordning og sundhedssikring
  • Samt mange andre medarbejderfordele: årlige arrangementer, sundhedstilbud, medarbejdertilbud, personale- og kunstforening mv.
Hvis du, lige som Tina og Mathilde i videoen HER motiveres af en dagligdag med mange forskellige opgaver, gerne går den ekstra mil for at løse kundens udfordringer, har god IT forståelse og udviser stor nysgerrighed for systemer og processer, så sæt kurs mod Elis

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 14/12-2025 kl. 23.59.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Eva Freidahl Graae på telefon: 23738827.

Samtaler afvikles tirsdag d. 15. og onsdag d. 16. december 2025.



Log ind