Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og gøre en reel forskel for kunder hver dag?
Hos JFM i Odense søger vi lige nu to nye kolleger til vores BtC kundeservice og kundesupport. Vi søger en serviceminded kunderådgiver og en serviceminded kundesupporter hvor begge stillinger har fokus på at levere professionel og imødekommende service til vores abonnenter og samarbejdspartnere – men arbejdsopgaverne varierer afhængigt af rollen
Om stillingerne
Som en del af BtC kundeservice og support spiller du en vigtig rolle i kundernes oplevelse med JFM.
Fælles for begge stillinger, at er du arbejder primært med telefonisk og skriftlig håndtering af kundehenvendelser og sikrer, at alle henvendelser bliver behandlet professionelt, effektivt og med fokus på en god serviceoplevelse.
Som kunderådgiver vil du primært arbejde med abonnementsspørgsmål, kundeaftaler og forskellige ad hoc-opgaver.
Som kundesupporter yder du support til kunder fra vores samarbejdspartnere, herunder Dealforretninger og Gul&Gratis, varetager billethåndtering til Avisfordele og løser øvrige ad hoc-opgaver.
I begge roller få man en hverdag med både rutineprægede og varierende opgaver, hvor det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
Hvem er du?
Vi forventer ikke en specifik uddannelsesbaggrund, men erfaring fra kundeservice eller kundesupport vil være en fordel.
Det vigtigste er, at du er serviceminded, ansvarsbevidst og motiveret for at levere en god kundeoplevelse.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Er mødestabil og arbejder struktureret med dine opgaver
Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
Kommunikerer klart, professionelt og imødekommende, både mundtligt og skriftligt
Trives i en hverdag med både faste rutiner og varierende opgaver
Bidrager positivt til samarbejdet og det gode arbejdsmiljø i teamet
Hvorfor vælge JFM?
Hos JFM bliver du en del af et af Danmarks største mediehuse, hvor vi har fokus på trivsel, samarbejde og udvikling. Du træder ind i et team med gode kolleger, en uformel omgangstone og mulighed for løbende at styrke dine kompetencer gennem sparring og træning.
Derudover tilbyder vi:
En fastansættelse på 37 timer ugentlig
Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling – bl.a. træning i service og kommunikation
Ansættelse efter HK-overenskomst inkl. pension og sundhedsforsikring
Et stærkt arbejdsmiljø med sociale aktiviteter og godt kollegaskab på tværs af afdelinger
Lyder en af stillingerne som noget for dig, eller kan du se dig selv i begge roller? Så send os din ansøgning allerede i dag.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 30. maj 2026, men vi behandler ansøgninger løbende.
Du bedes angive, om du søger stillingen som kunderådgiver eller kundesupporter, eller om du er interesseret i begge stillinger.
Begge stillinger er på fuldtid med opstart hurtigst muligt. Din dagligdag vil være på kontoret i hjertet af Odense lige overfor banegården.
Har du spørgsmål til stillingen som kundesupporter, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tine Nikander Ruhe på tlf. 65 45 57 45.
Spørgsmål til stillingen som kunderådgiver kan henvendes til Kundeservicechef Mette Kjær Nikolajsen på tlf. 65 45 53 85.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om JFM
Vi er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi lever af at formidle og når ud til 2.9 mio. danskere hver uge. Vi står bag 15 dagblade, 38 ugeaviser, 5 kommercielle radiostationer, en landsdækkende taleradio, en stribe digitale radiokanaler samt en lang række nyhedssites. Vi har virksomheder, der skaber kommunikation mellem mennesker. Trykkerier og dealsites, et kommunikationsbureau og distributionsfirmaer, der leverer breve, aviser og pakker til alle adresser 365 dage om året. På alle platforme informerer og inspirerer vi hver eneste dag med vores historier fra der, hvor livet leves. Vi dækker hele Danmark. Vi er en levende organisation med over 1300 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde