JFM er Danmarks næststørste private medievirksomhed. Vi er landsdækkende og vores mere end 1700 medarbejdere arbejder rundt omkring i hele Danmark på vores over 50 lokationer.
Vi er en arbejdsplads fyldt med muligheder, og måske er det lige præcis os, du leder efter.
Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere føler stolthed, når de træder ind ad døren. Vi gør en forskel for det lokale Danmark, og vi skaber værdi med vores indhold. Vi er relevante og troværdige, i det vi gør, og det vil vi blive ved med at være.
Med vores 15 dagblade, 43 ugeaviser, magasiner og netmedier, radiostationer og annonceforretning skaber vi kommunikation mellem mennesker.
Vi står derudover bag trykkerier og trykformidlere, dealsites, et kommunikationsbureau og distributionsfirmaer.
Vi stoler på, at vores medarbejdere har koncernens mission og vision for øje i alle henseender, og vi anerkender forskelligheder og er nysgerrige på uenigheder, som vi gerne undersøger og udforsker.
Vi deler en fælles følelse af ejerskab over organisationens formål og bidrag til samfundet, og vi gør os umage for at nå vores mål. Vi er alle bevidste om vigtigheden af at skabe en bæredygtig forretning og sikre, at vi også i fremtiden kan fortsætte med vores mission. Derfor arbejder vi flittigt, ordentligt og samvittighedsfuldt med de udfordringer, vi står over for, og værner om arbejdsglæden imens.
Velkommen indenfor hos JFM.
![Jfm Mater Billede 2[0Nz]](/media/l0ohxja5/jfm-mater-billede-2-0nz.jpg?rmode=max&width=500&height=500)
For at være førende i branchen kræver det, at vi hele tiden er på forkant med nye tendenser og trends. Derfor sørger vi for at udvikle vores medarbejdere og ledere, så vi altid stiller de stærkeste hold.
JFM er en stor og solid organisation, og vores medarbejdere udgør hele vores rygrad. Derfor prioriterer vi deres trivsel højt, og vi har særligt fokus på at optimere samarbejdet på tværs af geografi og arbejdsområder. For os er det afgørende, at alle medarbejdere føler sig som en del af et fællesskab og en stærk sammenhængskraft. Derfor er det heller ikke overraskende, at rigtig mange af vores medarbejdere gør karriere i koncernen.
Vi prioriterer efteruddannelse af vores medarbejdere, gode medarbejderordninger, et fleksibelt arbejdsmiljø og masser af socialt samvær. I hele koncernen praktiserer vi ærlig og konstruktiv feedback, så vi kan skabe stærke relationer, der naturligt fostrer tillid. På den måde skaber vi et solidt samarbejde, så vi i fællesskab kan nå vores mål og den enkelte medarbejder kan få indfriet sine karrieremæssige ambitioner.
Se ledige stillinger“Uanset hvad du drømmer om, og hvad dine ambitioner går på, prøver vi så vidt muligt at opfylde vores medarbejderes karrieremæssige drømme.”
— Her er der plads til store ambitioner