Kriminolog søges til sekretariatet i Center for Tværfaglig Forebyggelse

deltid
Kriminolog søges til sekretariatet i Center for Tværfaglig Forebyggelse
  • Aalborg kommune
  • Boulevarden 13 9000 Aalborg

Center for Tværfaglig Forebyggelse i Børne- og Familieafdelingen søger en engageret og struktureret kriminolog til en begivenhedsansættelse i et barselsvikariat i sekretariatet. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Som barselsvikar bliver du en del af et dynamisk og tværfagligt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af kriminalpræventive indsatser, der gør en reel forskel for børn, unge og familier i Aalborg Kommune.adsen

Om Center for Tværfaglig Forebyggelse

Center for Tværfaglig Forebyggelse er en del af Børne- og Familieafdelingen under Job & Velfærd. Centret arbejder med både område- og kommunedækkende indsatser, og består af:

  • 8 fritidscentre
  • Midtbysjakket
  • Ungecenter Nexus
  • Kriminalpræventive indsatser
  • Boligstrategiske opgaver
  • Samarbejde med frivillige organisationer
  • Sekretariat

Indsatserne i centret ses i en tæt og helhedsorienteret sammenhæng, hvor samarbejde og vidensdeling er nøgleord.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Understøtte arbejdet indenfor det kriminalpræventive område i Aalborg Kommune
  • Beskrive og understøtte nye metoder og arbejdsgange, der kvalificerer det kriminalpræventive arbejde
  • Udarbejde skriftlige materialer som notater, arbejdsgangsbeskrivelser og nyhedsbreve, hvor kompleks viden formidles klart og brugbart
  • Opsøge nyeste viden og bidrage med faglige input på det kriminalpræventive område
  • Understøtte udvikling og evaluering af projekter og handleplaner
  • Udarbejde understøttende materiale til oplæg om specifikke kriminalitetsformer såsom radikalisering, negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og rocker- og bandekriminalitet.
     

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet kriminolog
  • Arbejder struktureret og kan indgå i tværfaglige samarbejder med henblik på at understøtte helhedsorienterede indsatser
  • Er en dygtig formidler – både skriftligt samt via data og analyser
  • Har bred indsigt i det kriminalpræventive område, herunder faglig viden om radikalisering, negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og rocker- og bandekriminalitet.

Vi kan tilbyde:

  • Et meningsfuldt arbejde med stor samfundsmæssig betydning
  • Et fagligt stærkt og engageret sekretariat
  • Gode muligheder for sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og faglighed
     

Løn og ansættelsesvilkår:

Barselsvikariatet ønskes besat pr. 01.12.2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

 Arbejdsstedets adresse: Hjulmagervej 22C, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Trude Christensen på tlf. 31990972 eller Centerchef Denise Bakholm på tlf. 25201340.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 24. november i tidsrummet kl. 10.00-15.00.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind