Kreative og dynamiske undervisere søges til frisør/kosmetiker på Grundforløb 1

deltid
Kreative og dynamiske undervisere søges til frisør/kosmetiker på Grundforløb 1
  • NEXT Uddannelse København
  • 2400 København NV
Brænder du for at undervise inden for frisør- eller kosmetikerfaget? Elsker du at udforske forskellige måder at undervise på? Så er dette job lige noget for dig! 
 
Vi søger lige nu fem undervisere til Grundforløb 1 efter sommerferien – både på vores lokation i Ishøj og Nørrebro. 
 
Hvem er vi?
Grundforløb 1 (GF1) starter op igen efter sommerferien og denne gang med fire klasser, der har valgt retningen "Health and Business". De fleste elever kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og drømmer om at blive frisør, kosmetiker eller fitnessinstruktør.

 
GF1 er elevernes første møde med erhvervsuddannelserne, og de bruger forløbet til at blive klogere på deres fremtidige uddannelsesvalg. De undervises i grundfag som dansk og engelsk samt i værkstedsfag som frisør, kosmetiker, business og fitness.
 
Du bliver en del af et engageret team, som arbejder tæt sammen om at skabe relevante og praksisnære læringsforløb for unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse.
 
Dine arbejdsopgaver vil være at:
  • arbejde projektorienteret med eleverne 
  • bidrage til udvikling af undervisningen i sammenspil med teamet
  • skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø
  • undervise både praktisk og teoretisk inden for faget
Vi søger profiler, som: 
  • har en relevant uddannelse med erfaring.
  • har interesse for at være med til at udvikle pædagogik og didaktik 
  • det er afgørende, at du brænder for at være sammen med unge mennesker og ønsker at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø.
  • er handlekraftig og kan træffe beslutninger i en til tider travl hverdag
  • vi lægger stor vægt på samarbejde og på, at du bidrager med dine gode idéer til teamet.
Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er tidsbegrænset fra august 2025 til januar 2026. 

 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser eller Ansættelse og aflønning sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning.
 
Vi søger undervisere til vores to lokationer: Vejlebrovej 65, 2635 Ishøj og Rebslagervej 11, 2200 København N. Du må meget gerne angive, hvorvidt du foretrækker at arbejde på én bestemt adresse eller begge.
 
Vi håber, at du kan starte d. 1. august 2025. 
 
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. 

 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, men med udgangspunkt d. 28. maj samt d. 2 og 3. juni. 
 
Du er velkommen til at kontakte Karina Larsen Nilsson på tlf. 24436047 eller mail kln@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Log ind