Kreativ og fagligt stærk kantinemedarbejder/kok/ernæringsassistent

deltid
Kreativ og fagligt stærk kantinemedarbejder/kok/ernæringsassistent
  • Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse
  • Sdr.Stationsvej 30, 4200 Kalundborg

Til kantinen, på vores Campus i Slagelse, søger vi en kantinemedarbejder, der brænder for arbejdet i en kantine. Vi søger dig, der har lyst til at være en del af et udviklende, solidarisk og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor medarbejdergruppen lægger vægt på trivsel og samhørighed og gerne med passion for at det varme og kolde køkken.

På Professionshøjskolen Absalon har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og sætte vores studerende i centrum. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid mad. Vi er løbende i dialog med de studerende, rundt om buffeten i kantinen. Dette gør vi for at sikre, at det måltid mad, som vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

Din profil
Du skal, som kantinemedarbejder i kantinen på Campus Slagelse, være fagligt stærk og bidrage med ny inspiration i en travl hverdag blandt andet i forhold til produktudvikling, smag og sanser. Derudover skal du have lyst til at være i et miljø med mange glade studerende. Vi synes derfor det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende profil:

Bæredygtigt fokus. Du har erfaring med at være i en kantine, hvor der er fokus på økologi, bæredygtighed og at madspild bliver mindsket. Du har engagement for bæredygtighed i køkkenet, at du har lyst og evne til at dele dine gode ideer, samt suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden. Vi laver mad fra bunden og prioriterer et grønt køkken med fokus på plantebaserede råvarer.

Du har overblik og er omstillingsparat i en travl hverdag. I en hverdag med mange opgaver, der skal planlægges og følges op på, kan du træffe kvalificerede beslutninger, omsætte dem til handling og samtidig bevare overblikket. Du går struktureret til dine opgaver og løser dem med præcision og omhyggelighed. Du er ansvarsbevidst, serviceminded og engageret både i forhold til opgaver og i forhold til samarbejde, og blæser forandringens vinde går du gerne forrest med en positiv tilgang.

Du har gode samarbejdsevner. Du evner at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på tværs af faggrupper. Du har også evner og lyst til en hverdag, der rummer det brede arbejdsmarked, hvilket fx omfatter kolleger, der er ansat i virksomhedspraktik.

Derudover forventer vi, at du:
  • Taler og skriver dansk, samt behersker engelsk i tale.
  • Har kendskab til Office pakken på brugerniveau.
  • Har erfaring fra lignende stillinger i en kantine eller køkken.

Dine arbejdsopgaver
Som kantinemedarbejder i kantinen får du følgende opgaver:

Udvikling i dagligdagen. I en travl hverdag vil du få en vigtig rolle, når vi skal udvikle arbejdsgange eller finde på nye spændende måder vi kan anvende appelsinskræller eller bruge alt på blomkål i vores søgen på at opnå et endnu mere bæredygtigt fokus.

Deltage i kantinens drift. Som kantinemedarbejder på Campus bliver din primære opgave at arbejde i både det varme og det kolde køkken. Du skal være med til at tilberede og anrette dagens varme retter samt friske, indbydende kolde anretninger. Derudover bidrager du til planlægningen af menuer og sikrer, at vi har de nødvendige råvarer på lager.

Når leverancerne ankommer, hjælper du med at modtage varerne og udføre egenkontrol, så vi altid lever op til gældende standarder.

I løbet af dagen er du også synlig i kantinens salgsområde, hvor du sørger for, at de studerende får en god oplevelse.

Vores Campus er et levende sted med mange kurser og konferencer for både interne og eksterne gæster. Her får du en central rolle i at sikre, at forplejningen er klar til tiden, og at servicen er i top - så alle går herfra med en god oplevelse.

Dine kolleger
I kantinen på Campus Slagelse, er vi et team bestående af 5 medarbejdere, 2 i Beskyttet beskæftigelse: og en leder.

Alle campusser i Absalon har tilknyttet en eller flere kantiner, hvor studerende og ansatte hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Kantinerne har stort fokus på, at deres arbejde ikke kun er madproduktion og salg. Kantinen er det uformelle samlingspunkt på campus og altid et rart sted at være. Vi arbejder i teams og selvom vi er spredt på forskellige campusser, samarbejder vi på tværs og går op i at skabe holdånd og fællesskab, uanset om du er ansat i Roskilde, Kalundborg, Slagelse, Vordingborg eller på en af de øvrige campusser.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på 30 timer/uge, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. marts 2026
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kantineleder Christian Skytt Knudsen. der kan træffes dagligt fra kl. 13.00 - 15.00 på mobil 72482099 eller mail chkn@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via ansøgningsknappen senest den 5. januar 2026 https://phabsalon.dk/job-i-absalon
  • Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
  • Vi forventer at holde 1. samtale onsdag den 21. januar 2026 og 2. samtale holdes mandag den 26. januar 2026.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Log ind