Har du grønne fingre, et godt øje for æstetik og elsker du duften af naturens egne materialer? Så er det måske dig, vi leder efter!
💐 Om stillingenVi søger en kreativ og detaljeorienteret blomsterbinder, der har lyst til at skabe smukke dekorationer til både café, butik og selskabslokaler på Krusmølle. Du behøver ikke være uddannet blomsterdekoratør – det vigtigste er, at du har flair for form og farver, og at du er villig til at lære, hvilke blomster og materialer egner sig til indendørs brug og længere holdbarhed.
Timerne varierer fra uge til uge – nogle uger vil der være 0 timer, andre op til 8, alt efter behov og arrangementer.
Du bestemmer selv dine tider, blomsterne skal blot stå klar til tiden.
Hos Krusmølle elsker vi det vilde, det uperfekte og det naturlige. Vi bruger meget gerne blomster og grønt fra nærområdet – og lige nu er vi i gang med at udvide vores egne blomsterbede og markarealer, så vi kan plukke endnu mere fra egen jord.
🌿 Dine opgaver kan bl.a. være:At binde buketter og lave blomsterdekorationer til caféen og butikken
Skabe velkomstbuketter til selskaber og events
Indsamle blomster og grønt fra vores matrikel og nærområde
Tørre og genbruge materialer i kreative løsninger
Krusmølle er en familiedrevet virksomhed med café, gårdbutik, glamping og events midt i den sønderjyske natur. Vores gæster kommer for den hyggelige stemning, det gode værtsskab og den særlige æstetik – og her spiller blomsterne en vigtig rolle i den samlede oplevelse.
🌸 Vi forestiller os, at du:Har erfaring med eller stor interesse for blomster og dekoration
Er kreativ og kan arbejde selvstændigt
Har lyst til at lære mere om naturmaterialer og blomsterholdbarhed
Trives med vekslende arbejdstimer og opgaver
Lyder det som noget for dig?
Send et par linjer om dig selv og eventuelle billeder af tidligere blomsterarbejde til os🌼
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske se dine buketter blomstre på Krusmølle!
🌿
Team Krusmølle