Kordegn Svenstrup og Ellidshøj sogne, Aalborg Vestre Provsti

deltid
Kordegn Svenstrup og Ellidshøj sogne, Aalborg Vestre Provsti

Svenstrup og Ellidshøj pastorat søger en uddannet kordegn med tiltrædelse 1.december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 32 timer om ugen.

Svenstrup og Ellidshøj sogne har hver deres menighedsråd, og er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau samt meget engagerede medarbejdere, menighedsråd og øvrige frivillige.

Se mere om de to sogne på www.sogn.dk

Kordegnens opgaver på Kirkekontoret

  • Personregistrering for Svenstrup og Ellidshøj samt Dall-Ferslev- Volsted sogne
  • Gensidig afløsning ved ferie og sygdom med anden kordegn i provstiet ifølge ”Vedtægt for samarbejdet mellem kordegnene i Vestre Provsti”
  • Klargøring af attester og øvrigt materiale (dåbsgaver, fadderbreve, vielsesattester mv.) til de kirkelige handlinger
  • Sende indbydelser til særlige gudstjenester, blandt andet Alle Helgens og dåbsjubilæum efter initiativ og anvisning fra tjenestegørende præst
  • Betjening af sognets borgere på kirkekontoret
  • Nøgleadministration samt udlevering af nøgler til brugere af sognegården
  • Udarbejde årlig statistik til Biskoppen
  • Alle arbejdsgange i forbindelse med personregistrering og de kirkelige handlinger drøftes og fastlægges med den kirkebogsførende sognepræst
  • Ansvarlig for kalenderstyring og bemyndigelse mht. koordinering af kirkens kalender og aktiviteter med kirkens præster, medarbejdere og øvrige brugere samt menighedsrådets udvalg
  • Administrative opgaver for menighedsrådet: Udsende dagsorden til menighedsrådsmøder, deltage i møderne og skrive referat, arkiverer dvs. materialer fra møderne i FIN, udsende referater
  • Du skal kunne lide at sidde på kirkekontoret og have mange bolde i luften
  • Du skal kunne deltage i menighedsrådsmøder (to gang/ mdr., i henholdsvis Svenstrup og Ellidshøj 9-10 gange årligt)

Øvrige

  • Deltage i personalemøder en gang pr. måned
  • Deltage i medarbejder møde 2 gange årligt
  • Indberette kirketællinger og tal til sogn.dk
  • Lejlighedsvis behjælpelig med at finde vikarer for kirkesanger og organist
  • IT ansvarlig, eget kontor og kopimaskine
  • Deltage i ERFA -møder og relevante kurser for kordegne
  • Vedligeholde og opdaterer Svenstrup og Ellidshøj sognes hjemmeside
  • Holde DKM kalenderen opdateret med gudstjenester og aftaler
  • Udsende oversigt over Svenstrup og Ellidshøjs aktiviteter (kalender fra kirkebladet) til tilmeldte på maillisten

Der kan forekomme opgaver, som ikke er indeholdt i ovenstående oplistning.

Krav til personlighed og kompetencer

  • Du skal have gode samarbejdsevner og kunne indgå i et godt arbejdsfællesskab med menighedsrådet og kirkens øvrige ansatte
  • Du skal være struktureret, have overblik og kunne fungere som koordinator i planlægning og tilrettelæggelse af opgaver og aktiviteter
  • Du er uddannet kordegn og har en solid erfaring med dig fra lignende ansættelse
  • Du er visionær og imødekommende over for menighedsråd og borgere, og du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med inspiration, entusiasme og godt humør
  • Du vil være med til at arbejde for kirken og dens budskab

Stillingen er på 32 timer om ugen, og ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 379.799,43kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349,25 kr. (nutidskroner).

OK24 tillæg på 3.366,35 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Yderligere oplysninger om stillingen, kirkerne og sognene kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Lene Berg telefonnr. 26350970 eller via mail 8333fortrolig@sogn.dk (ferie uge 43), eller hos kirkebogsførende sognepræst Anna Sofie Bielefeldt telefon 98381115 eller e-mail: asbm@km.dk (ferie uge 42).

Ansøgning vedlagt CV og relevante bilag sendes elektronisk til: 8333fortrolig@sogn.dk.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansøgningsfrist er 3. november 2025 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 46.

Tiltrædelse 1. december 2025 eller efter aftale.

Om Svenstrup og Ellidshøj sogne

Kirkekontoret har adresse på Gl. Viborgvej 19 A.

Vi har en hjemmeside der ses på www.svenstrupkirkeaalborg.dk

Der er sognegård og kirkegård i begge sogne.

Sognene har to menighedsråd, tre præster og 6684 indbyggere.

Derudover er der ansat en organist, en kirkesanger, en kirketjener, to gravere og 2 gravermedhjælpere.

Log ind