Ønsker du en alsidig stilling, hvor administration, kommunikation og kirkeliv går hånd i hånd?
Så har du nu muligheden for at blive en central del af Højelse-Ølby-Lellinge Pastorat som barselsvikar for vores kordegn.
Stillingen som kordegn med kommunikationsopgaver og ledelsesadministration er på 30-37 timer om ugen i 6 måneder med mulighed for forlængelse og ønskes besat pr. 15. april 2026.
Her får du en central rolle i et pastorat med ca. 9.000 indbyggere og 13 ansatte. Pastoratet rummer to middelalderkirker i landzonen og en moderne kirke i byzonen, og vi arbejder målrettet på at være en livsglad, rummelig og vedkommende kirke for alle aldersgrupper.
Vi tilbyder et attraktivt kontormiljø på kirkekontoret i Ølby Kirke. Kirkekontoret er omdrejningspunktet for vores arbejdsplads med flere arbejdssteder. Det er her al viden samles ved systematisk brug af kalendersystemet, arbejdsgange, struktur og planlægning, samt koordinering af kommunikation. Du vil indgå i et dagligt samarbejde med kordegn på kirkekontoret.
Kordegne-opgaverne består bl.a. i:
Betjening af kirkekontoret
Kalenderstyring (DKM-medarbejderen)
Bilagsadministration
Generelt kontorarbejde m.v.
Personregistrering
Kommunikationsopgaver består bl.a. i:
Grafisk opsætning af vores månedlige kirkeside
Vedligeholdelse og opdatering af vores hjemmeside
Vedligeholde og udvikle kommunikationen på de sociale medier
Tovholder for kommunikationsudvalget
Ledelsesadministration består bl.a. i:
Personaleadministration herunder vikardækning
Sekretærfunktion for menighedsrådene, forretningsudvalg og præster og personaleansvarlig
Vi forventer, at du:
har en uddannelse inden for kommunikation og administration.
har overblik og kan arbejde detaljeret, struktureret og systematisk.
har gode kommunikationskompetencer både mundtligt og skriftligt
er samarbejdsorienteret, servicemindet og besidder åbenhed, empati og rummelighed
er uddannet i personregistrering
Arbejdstid
Vi tilbyder en 5-dages arbejdsuge med mulighed for hjemmearbejde mandag.
Der vil være enkelte dage med aftenarbejde.
Det er en forudsætning, at du behersker IT på brugerniveau og har forståelse og evner inden for den digitale udvikling. Her forstås som minimum filhåndtering, arbejde med Office-pakken, elektronisk kalender (DKM), sociale medier og hjemmeside.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegn.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Årslønnen for en fuldtidsstilling aftales indenfor intervallet 409.294,87 kr. –491.153,84 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.847,82 kr. (nutidskroner). OK24 tillæg på 3.410,11 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der er 3 måneders prøvetid og der indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse.
Ansættelsen sker ved Højelse-Ølby menighedsråd. Adressen er Ølby Center 79 og med geografisk fleksibilitet til Lellinge Menighedsråd.
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Tine Lundtang Hansen på telefonnummer 30291751 hverdage mellem kl. 15 og 18.
Ansøgningen stiles til Højelse-Ølby Menighedsråd og sendes til e-mail 7218fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal senest være os i hænde den 11. marts.