Vil du være med til at lægge linjen for arbejdet med det kemiske arbejdsmiljø for medarbejderne på hospitaler og virksomheder i Region Sjælland? Og har du erfaring med at rådgive virksomheder og organisationer indenfor kemisk arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye kollega?
Om stillingen
Vi søger en kollega til varetagelse af Regionens kemiske arbejdsmiljø, i samarbejde med fem andre højt specialiserede og selvstændige kemikonsulenter, som arbejder med rådgivning og undervisning om kemikaliesikkerhed, kemisk arbejdsmiljø, kemisk risikovurdering, kemikalieregulering, substitution, sikkerhedsforanstaltninger herunder personlige værnemidler.
Stillingen er placeret i Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitets Hospital og er en del af Kemisk Arbejdsmiljø Region Sjælland, KARS. På afdelingen er der ansat en kemikonsulent og de andre kemikonsulenter som du kommer til at samarbejde med, er ansat på de andre Biokemiske afdelinger i Regionen.
I 2027 bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden lagt sammen, og vi forventer derfor at organiseringen af kemisk arbejdsmiljø ændres, da de to regioner er forankret organisatorisk forskelligt.
Opgaverne spænder bredt inden for kemifaglig arbejdsmiljørådgivning og kan bl.a. være:
Hvad søger vi hos dig, og hvad tilbyder vi
Du har en bred og solid erfaring som konsulent inden for kemifaglig arbejdsmiljørådgivning, og vi forventer og forestiller os, at du:
Vi tilbyder
Hos os får du gode arbejdsforhold i en travl og interessant hverdag. Vi har et stærkt fællesskab og kontakt til mange forskellige faggrupper.
Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt en fleksibel arbejdsform med et stort råderum og frihed under ansvar.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her