Har du flair for mad, elsker at få ting til at spille i en travl hverdag og brænder du for at give gæsterne en god oplevelse? Så er det måske dig, vi leder efter!
Universe Science Park søger en engageret og serviceminded koordinator til Food-området, hvor du får ansvaret for driften af to af parkens spisesteder.
Universe Science Park er en fond med et almennyttigt formål om at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, så flere børn og unge får lyst til at beskæftige sig med disse områder uddannelsesmæssigt og professionelt.
Om rollenSom koordinator er du til stede i driften og har ansvar for den daglige koordinering, planlægning og kvalitetssikring. Du er rollemodel for sæsonpersonalet og sikrer, at alle arbejder mod samme mål: at give vores gæster en fantastisk oplevelse.
Du refererer til vores Food & Beverage-leder, som har det overordnede personaleansvar og står for de strategiske beslutninger. Du bliver en del af et fast team med en anden koordinator, hvor I sammen dækker forskellige fokusområder – fx produktion og service.
Din profilDin kerneopgave er at inspirere, motivere og støtte sæsonpersonalet, så de yder deres bedste og skaber en fantastisk oplevelse for vores gæster. Høj medarbejdertrivsel er afgørende for succes. Som koordinator skal du være synlig, nærværende og engageret i parkens daglige drift.
Vi tilbyder digI Universe ønsker vi at fremme et diverst og inklusivt arbejdsmiljø, hvor vi har brug for mange forskellige ideer, synspunkter og styrker. Overvejer du at søge stillingen, men ikke føler du kan sætte flueben ved alle punkter i opslaget? Så vil vi alligevel opfordre dig til at søge jobbet uanset køn, baggrund, nationalitet og alder. Vi er nysgerrige på, hvordan du med din erfaring og din profil kan bidrage til stillingen og til Universe.
Ansøgning og kontaktVil du være med til at skabe fantastiske oplevelser for vores gæster? Send din ansøgning og CV allerede i dag ved at trykke på knappen ”Ansøg”.
Vi forventer at afvikle 1. samtale i uge 27 og 2. samtale i uge 28. Samtalerne afholdes ved fysisk fremmøde i Universe.
Vi håber i øvrigt, at du bor i lokalområdet eller ønsker at flytte tættere på Als.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Food & Beverage Michael Rhode Eilersen på telefonnummer 8881 9504.