Koordinator og Sygeplejerske til Plejecentret Sjælsø Hus A og Hus 41
Om jobbet
Hus A og hus 41 er to bo-enheder med målrettet pleje for 10 beboere i hver enhed. Alle beboere har en demensdiagnose og en adfærd, som er kompleks og kræver sygepleje på et højt niveau, da de ofte foruden deres demens er ramt af flere konkurrerende lidelser.
Du vil have et tæt samarbejde med sygeplejersken i vores andet somatiske hus samt daghjemmet Sjælsøvang, som er et tilbud for hjemmeboende demensramte borgere.
Vi lægger stor vægt på borgerens trivsel og livskvalitet. Det betyder, at vi arbejder målrettet med både vores beboere og deres pårørende skal føle sig trygge. Vi tager derfor altid udgangspunkt i individuelle ønsker og behov.
Personalesammensætningen består af social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere samt elever i begge huse. Samtidig bliver du en del af en velkvalificeret og engageret sygeplejerskegruppe på ca. 6 sygeplejersker samt en uddannelses og udviklingssygeplejerske.
Hver fredag mødes sygeplejerskerne og overleverer fagligt til ansvarshavende sygeplejerske i kommende weekend. Emner som triagering, rehabilitering, implementering af sundhedsfaglige instrukser og udvikling af dokumentation er med til, at vi er en aktiv del af det nære sundhedsvæsen.
Vi har et rigtig godt og nært tværfagligt samarbejde med plejecentrets ergo- og fysioterapeuter og der afholdes ugentligt tværfagligt møde i alle enheder med deltagelse af fysio - og ergoterapeut.
4 gange årligt afholdes der fagmøder for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor der undervises i nye faglige tiltag eller nye anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der afholder Klinisk lederskabsmøder for sygeplejersker, som er et forum med både undervisning samt drøftelser af faglige tiltag og svære plejeforløb.
Din profil
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du er på udkig efter en arbejdsplads, hvor medindflydelse, faglig udvikling og dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger er rammen for et alsidigt og spændende job i ældreplejen.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver i fællesskab arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.
Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Vi synes ligesom dig, at det har været en god dag, når vi har gjort en forskel for vores borgere i godt samarbejde med vores kollegaer. Vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start og hurtigst muligt bliver en del af den samlede personalegruppe.
AnsættelsesvilkårStillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekend vagt hver 6 weekend, ønsker du en stilling på færre timer, er dette også en mulighed med start den 1. december 2025 eller snarest herefter.
Ansættelse i Ældreområdet er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som vi indhenter.
Om osPlejecentret Sjælsø er en del af Rudersdal Kommune, og ligger med udsigt over Sjælsø i naturskønne omgivelser. Bus 196 kører lige til døren fra Birkerød st.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: afholdes løbende Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakteHanne Dahl
Afdelingsleder
hdahl@rudersdal.dk
Tlf.: 46111686
Ansøgningsfrist:
13. november 2025
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.