Kontrolmedarbejder til Kontrolgruppen

fuldtid
Kontrolmedarbejder til Kontrolgruppen
  • Odense Kommune
  • Egeparken 2A, 9., 5240 Odense NØ
Kontrolgruppen søger en kontrolmedarbejder med tiltrædelse fra 1. januar 2026.

Kontrolgruppens opgave er at afdække socialt bedrageri og stoppe udbetaling af uberettigede ydelser. Det er en meningsfuld indsats, der betaler sig. Indsatsen gennemføres i et samarbejde på tværs af afdelinger i kommunen og i et tæt samarbejde med eksterne myndigheder.

Om jobbet
Din opgave bliver at træffe afgørelse i sager efter Aktivloven, hvor dine kollegaer har lavet forarbejdet og partshørt borgerne. Derudover vil du også have egne kontrolsager, som du selv sagsbehandler fra start til slut. Du skal bidrage til, at kontrolarbejdet fortsat udvikles professionelt og effektivt inden for de givne forvaltningsmæssige og lovbestemte vilkår. Du skal kunne favne bredt og evne at tackle forandringer, ligesom du skal kunne bevæge dig ubesværet rundt i lovstof. Jobbet stiller krav til dine samarbejdsevner med mange forskellige aktører.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.: 
  • At træffe afgørelser efter Aktivloven om for eksempel formue, udrejse eller indbetalinger til borgers konto
  • Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser efter gældende lovgivning
  • Afdækning af socialt bedrageri for at stoppe uberettigede ydelser og kræve tilbagebetaling
  • Personlige og telefoniske samtaler med forskellige borgere
  • Bredt samarbejde internt med kommunens forvaltninger – herunder Jobcenter og ydelsesafdelinger
  • Samarbejde med andre myndigheder herunder Udbetaling Danmark, SKAT, Politi, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Behandling af anmeldelser med mistanke om socialt bedrageri
Om dig
Vi forventer at: 
  • Du er kontoruddannet med speciale indenfor offentlig administration eller tilsvarende
  • Du har erfaring fra den kommunale sektor
  • Du har erfaring i at arbejde efter Aktivloven
  • Du har erfaring med at partshøre og træffe afgørelser
  • Du har stort kendskab til kommunale ydelser samt den gældende lovgivning – gerne som ydelsessagsbehandler
  • Du har et godt overblik over de forvaltningsretlige regler og kan arbejde med dem i praksis
  • Du er god til at samarbejde om vanskelige problemstillinger på tværs af faggrupper
  • Du kan arbejde systematisk, struktureret og selvstændigt med en sag
  • Du kan tale med forskellige borgere som myndighedsperson
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til SBSYS (eller lignende), Momentum, SAPA og KY
Vi tilbyder
  • En fuldtidsstilling med meget varierede opgaver
  • Et job med faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Engagerede og gode kolleger
  • Et højt fagligt miljø med en uhøjtidelig omgangsform
  • Mulighed for hjemmearbejde
Hvem er vi
Kontrolgruppen er organisatorisk forankret i Ydelse i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I Kontrolgruppen er vi 14 faste medarbejdere. Du må ikke lide af højdeskræk, da Kontrolgruppen holder til på 9. sal i Egeparken, Vollsmose. Til gengæld har vi en fantastisk udsigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal.

Vil du vide mere?
For nærmere oplysninger om stillingen er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder Jens Hye Johansen på 21 84 12 69.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 16. november 2025. Vi afholder samtaler den 20. november 2025.

Log ind