Vil du være med til at styrke og videreudvikle den juridiske kvalitet i Københavns Professionshøjskoles forsknings- og udviklingsarbejde?
Vi søger en jurist med ekspertise inden for kontraktret, som i samarbejde med dedikerede kolleger vil sikre, at Københavns Professionshøjskole (KP) står stærkt i en tid præget af stigende kompleksitet og flere samarbejdsaftaler.
Om stillingen
Du bliver en del af Tværgående Enhed for Forskningsstøtte – et team, der arbejder på tværs af organisationen for at understøtte forskning og udvikling. Stillingen indebærer derfor samarbejde med alle forsknings- og udviklingsmiljøer på KP foruden tæt dialog med vores Informationssikkerhedsteam om GDPR og compliance.
KP indgår årligt i et stort antal samarbejdsaftaler med eksterne partnere, og vi oplever en markant stigning i både volumen og kompleksitet. Din rolle bliver at bidrage til opgradering og vedligeholdelse af vores juridiske praksis, så vi sikrer kvalitet, kontinuitet og tryghed i alle kontraktprocesser.
Dine primære opgaver:
Om dig
Vi forestiller os:
Det er vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner i forhold til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere og har kompetencer i forhold til at drive processer i en offentlig organisation i udvikling samt interesse for generelle sagsbehandlingsprocesser. Stillingen kan også indebære rådgivning og sagsbehandling inden for forvaltningsretlige spørgsmål, og du kan også forvente enkelte andre ad hoc-opgaver, da vi er et team, der hjælper hinanden.
Om os
KP’s Tværgående Enhed for Forskningsstøtte er organisatorisk placeret i Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet i Institut for Socialrådgiveruddannelse og understøtter alle KP’s ni forskningsmiljøer.
Vi tilbyder:
Teamet består p.t. af fem erfarne konsulenter med ekspertise inden for forsknings- og projektstøtte samt en studentermedhjælper. Vi har en stærk og dynamisk samarbejdskultur, hvor vi aktivt sparrer og samarbejder på tværs af institutter og fakulteter. Du bliver således en del af KP’s samlede forskningsmiljø, som er i rivende udvikling, og hvor en kollektiv tilgang, brede samarbejder og en ambition om at gøre en forskel for vores dimittender og praksis er centrale drivkræfter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. marts 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du ansættes som konsulent efter overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Den rette kandidat kan ansættes som specialkonsulent efter erfaring og kompetencer.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Tværgående Enhed for Forskningsstøtte Rebecca Engberg på tlf.: +4521685892.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 07-01-2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3-4.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.