Lidt om vores firma: Vi er et mindre rengøringsfirma, stiftet i 2006, med i alt ca. 20 medarbejdere, hvor vores overenskomst ansatte rengøringsassistenter gør rent hos vores kunder, som er både private hjem, klinikker og erhvervsvirksomheder.
Vi har kunder i Hovedstadsområdet og flere steder på Sjælland.
Firmaet har til huse i indehaverens hjem i Kastrup, hvor vi har kontorfaciliteter i kælderen.
Omgangstonen er meget uformel, og du skal påregne, at du indimellem arbejder alene på kontoret.
Jobbet består i kundebetjening pr. telefon og mail samt forskellige opgaver indenfor bl.a. APV, arbejdsmiljø samt ESG.
Mødetid: mandag til torsdag fra kl. 8.00
Lidt om dig selv: Du er selvstændig. Du har kendskab til Office-pakken, og du er god til at betjene kunder pr. telefon. Du taler både dansk og engelsk. Næsten al kommunikation med vores rengøringsassistenter foregår på engelsk.
Det er vigtigt at du har ordenssans og at du kan sætte ting i system og at du efter oplæring er i stand til at arbejde engageret og selvstændigt.
Måske du har erfaring fra pengeinstitut eller en privat virksomhed, hvor du ved at det er vigtigt at kundehenvendelser besvares hurtigt og korrekt.
Det er en fordel at du har kørekort og at du ikke katte-allergi, idet husets kat ofte kommer for at hilse på.
Synes du at du er den rette til stillingen, må du meget sende ansøgning bilagt til CV til: info@renest.dk.
Du kan også høre mere op stillingen ved at ringe til Hanne Nielsen på telefon 70701316.
Vi kalder løbende ind til samtale og jobopslaget nedtages når stillingen er besat.
Vi opbevarer din ansøgning i max 4 uger og hvis du ikke har hørt fra os indenfor 4 uger, har vi valgt en anden ansøger.