All-round kontormedarbejder

fuldtid deltid
All-round kontormedarbejder
  • Holstebro Auktioner
  • Stationsvej 76, 7500 Holstebro

All-round kontormedarbejder, gerne med kendskab til bogholderi, søges. 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig – men erfaring med administrativt kontorarbejde, herunder eksempelvis bogføring (C5), skrivning efter diktafon og lønindberetning, vil være en fordel.

Afhængig af interesse og kvalifikationer kan stillingen på sigt også komme til at omfatte andre arbejdsområder i vort spændende arbejdsmiljø.

Holstebro Auktioner er en personligt ejet virksomhed gennem 38 år, som i den daglige drift beskæftiger 5 fuldtidsmedarbejdere, inkl. ejeren og dennes hustru. Herudover er der beskæftiget flere deltidsansatte og eksterne fagkonsulenter.

Du vil blive en del af vores team i et velfungerende og driftssikkert auktionshus med højt til loftet.

Arbejdstid: Fuldtid eller deltid – alt efter kompetenceniveau og erfaring.

Løn: Efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Auktionsleder Hans Jørgen Eriksen på telefon 40 38 72 87 eller via e-mail: hje@ho-auk.dk.

Ansøgning med relevante oplysninger og bilag sendes til hje@ho-auk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.