Er du struktureret og mestrer det store overblik? Har du lyst til at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mange forskelligartede administrative opgaver? Så er stillingen som kontorfunktionær i Ledelses- og direktionssekretariatet måske noget for dig. Kriminalforsorgen ændrer pr. 1. november 2025 navn til Danmarks Fængsler.
Danmarks Fængsler er en del af Justitsministeriets koncern. Vi er ansvarlige for straffuldbyrdelse og har således ansvaret for at straffe bliver gennemført med den fornødne kontrol og sikkerhed samtidig med, at straffuldbyrdelsen også sker med støtte og motivation til den dømte.
Om os Ledelses- og direktionssekretariat består af staben for direktøren, staben for Straffuldbyrdelse som understøtter fagområderne jura og internationale forhold, HR og sikkerhed og kriminalitetsforebyggelse, samt staben for Ressourcer som understøtter fagområderne ejendom, IT og digitalisering og økonomi. Den ledige stilling er placeret i staben for Ressourcer, men løser opgaver på tværs af alle fagområder, ligesom du fysisk både vil skulle være tilstede i Ledelses- og direktionssekretariatet og i enkelte afdelinger efter behov.
I Ledelses- og direktionssekretariatet varetager vi en lang række administrative opgaver for hele styrelsen. Vi tænker hele tiden på tværs af afdelinger, kontorer, fagligheder og den samlede organisation. Når vi har succes med vores arbejde, er det fordi vi er gode til at opbygge netværk og gode relationer i organisationen, har fokus på kerneopgaven og hvordan vi bidrager til den, og så er vi altid klar til at omprioritere opgaver, når der er behov for det.
Om dig For at trives i stillingen skal du af natur være servicemindet og løsningsorienteret. Derudover ser vi gerne at du:
- Har en relevant kontoruddannelse (evt. nyuddannet).
- Motiveres af at arbejde med ledelsesunderstøttelse, og sætter en ære i, at understøtte andre i deres arbejde.
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og proaktivt og følger opgaverne til dørs.
- Er imødekommende og opsøgende og evner at skabe gode samarbejdsrelationer.
- Er god til at koordinere og samarbejde på tværs af både faglige og organisatoriske skel.
Om stillingen Du skal have mod på, at være en del af et sekretariat hvor tingene løbende ændrer sig. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Deltagelse i udviklingsopgaver af forskellig art, herunder opbygning af nye og fælles processer for administrative opgaver.
- Pasning af styrelsens hovedpostkasse og visitere indkomne henvendelser.
- Understøttelse ifm. kalenderstyring og mødeforberedelser.
- Håndtering af tids- og fraværsregistreringer på tværs af organisationen.
- Praktisk bistand til mødeopdækning, forplejning til møder mv.
- Fakturahåndtering, brugerreview og bemyndigelser.
Vi tilbyder Ansættes du hos os, kan vi blandt mange andre ting tilbyde:
- Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og en rar omgangstone.
- Gode muligheder for faglig udvikling.
- Dygtige og dedikerede kollegaer, hvor vi sammen hjælper hinanden med at løfte opgaverne og finde de bedste løsninger.
- Fleksible arbejdsforhold med balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant gældende overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er centralt beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Stillingen ønskes som udgangspunkt besat pr. 1. januar 2026.
Ansøgning Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
den 16. november 2025.
Der forventes at blive afholdt samtaler i uge 47 og 48.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Caroline Lillelund Lindved på 6119 2778.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.