Kontorfuldmægtig til Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød

fuldtid
Kontorfuldmægtig til Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød
  • Beredskabsstyrelsen FSV
  • Datavej 16, 3460 Birkerød
Kontorfuldmægtig til Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød

For dig, som har lyst til at gøre hverdagen lettere for dine kollegaer. For dig, som trives i en hverdag med en kombination af rutiner, faste deadlines og ad hoc-opgaver. For dig som vil være med fra start.

Om os
Administrationsteamet er placeret i kontoret Økonomi-, Lønstyring- og Struktur. Det er vores væsentlige opgave at levere administrativ støtte til både hovedkvarterets kontorer, de decentrale afdelinger og til direktionen.

Vi samarbejder med funktionelle styrelser, primært Personelkommandoen og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

Om stillingen
Som vores nye administrative medarbejder vil du blive en del af et team på 10 medarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver vil være system- og brugeradministration, hvor du vil få en stor kontaktflade til flere personelgrupper i hele Beredskabsstyrelsen. Derudover vil der være en større opgave i, at lave rapporter og formidle data til såvel kontorerne, som til direktionen.

I teamet har vi en uformel omgangstone og baserer vores relationer på et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, gensidig respekt samt faglig stolthed omkring det administrative arbejde.

Du vil blive en del af et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med plads til den enkelte og rum for det tværgående samarbejde, hvor der vil være mulighed for uddannelse af faglige – og personlige kompetencer.

Beredskabsstyrelsen er blevet dobbelt så stor, og i den forbindelse skal vi arbejde os hen imod den nye organisering og nye systemer. Forandringen skal ske i bølger og administrationselementet vil have en stor rolle i alt fra formidling, oplæring og implementering.

Stillingen er fuldtid.

Om dig
Vi forventer at du:

  • Er uddannet indenfor offentlig administration, gerne med en akademiuddannelse eller professionsbachelor.
  • Er vant til at arbejde i Excel.
  • Har en god forståelse for systemer og sammenhænge.
  • Har gode sociale kompetencer, er servicemindet og har gode samarbejdsevner.
  • Er en dygtig formidler af regelsæt, processer og data.
  • Er nysgerrig og proaktiv.
  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor der både er faste deadlines og løbende projekter.
Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med SAP-løsninger og ESDH-systemer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen, som er placeret under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arbejdsstedet er Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Eva Sejr Herbstman på mail BRS-EHE@fiin.dk eller telefon 2939 1784 eller Økonomichef Niels Henrik Wøggsborg på mail BRS-NHW@fiin.dk eller telefon 7285 2277.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Vi ser mangfoldighed som en styrke, og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellige baggrunde. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024.

Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner.

Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs.

Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Log ind