Kunne du tænke dig en alsidig uddannelse med en masse relevant praksiserfaring og spændende teoretiske skoleophold? Vil du have en elevtid med dygtige og engagerede kollegaer, hvor dine input værdsættes?
Så søger vi lige nu en elev med speciale i offentlig administration til vores studieadministration på Erhverv ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole til opstart den 1. oktober 2025.
Vi tilbyder en hverdag i konstant udvikling, hvor fokus både er på at lære, men hvor der også er mulighed for at sætte sit eget præg.
Som elev i Studieadministrationen bliver du en del af et administrationsfagligt miljø, som indgår i UCL’s samlede arbejdsfællesskab, hvor vi løfter et stort driftsansvar med et konstant fokus på optimering og udvikling. Du vil få indblik i en politisk styret organisation, hvor du grundlæggende skal lære at sagsbehandle og kommunikere efter forvaltningsretlige principper.
Vores primære opgave er at understøtte og servicere de studerende og uddannelserne og i samarbejde med uddannelserne sikre, at vores studerende har de bedste vilkår for at gennemføre en uddannelse. For at udføre opgaverne vil du blive oplært i at varetage en bred vifte af administrative opgaver med stor variation i omfang og kompleksitet som eksamen, bevisproduktion, sagsbehandling af sygdom, fravær mm. og skemalægning.
Hos UCL anvender vi studieadministrative IT-Systemer, der understøtter de daglige opgaver, og dem vil du blive oplært i at anvende. Det er f.eks. Praktikportalen, Wiseflow, TimeEdit, ESAS og nemStudie.
Hvem er du
Vi har meget at byde på som uddannelsessted, og vores mål er at uddanne vores elever til at blive dygtige og selvstændige medarbejdere.
Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, serviceminded, nysgerrig og kaster dig engageret ud i store og små opgaver. Vi forventer, at du har lyst til at dygtiggøre dig og aktivt selv tager ansvar for din egen udvikling, og at du kan lide at samarbejde med andre om opgaver.
Derudover forventer vi, at du:
Da mange opgaver løses i digitale systemer og platforme er det vigtigt, at du har et godt kendskab til IT og har lyst til at lære nye IT-systemer at kende.
Om os
Studieadministrationen på Erhverv er en del af Studieservice i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
I Studieservice er vi knap 90 medarbejdere, som er fordelt på seks matrikler og en række afdelinger, der på forskellig vis arbejder inden for områderne studieadministration, studie- og karrierevejledning, SU og SPS, Uddannelsesjura, optagelse og internationalisering. Studieservice løfter et stort driftsansvar med et konstant fokus på optimering og udvikling af gode løsninger for vores studerende på UCL’s uddannelser. Vi lægger stor vægt på et godt og tæt samarbejde på tværs af organisationen om nye arbejdsprocesser, procedurer og uddannelsesudvikling mv., så vi sikrer at Studieservice går i takt med resten af organisationen.
Studieservice er en del af Ressourceområdet på UCL og arbejder sammen med de øvrige administrative enheder på UCL for at understøtte, rådgive og vejlede såvel studerende som uddannelsesledelser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i Studieadministrationen på Seebladsgade, Odense.
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.
Ansættelse sker efter OAO fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer.
Månedslønnen for elever er på kr. 16.235,67 og for voksenelever, fra måneden efter de fylder 25 år, kr. 22.895,67.
Vores elever er desuden omfattet af pensionsordning.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte oplæringsansvarlig Mai von Seelen på 6543 4620 eller mase@ucl.dk.
Interesseret?
Hvis du opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration dvs. EUX, HHX eller anden studentereksamen suppleret med HGS/EUS-forløb, så send os din ansøgning via www.ucl.dk/job senest mandag den 18. august 2025.
I din ansøgning skal du tage stilling til følgende:
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 28. august 2025.