Leder du efter det helt rigtige sted at tage din kontoruddannelse, så har du chancen nu!
På DTU Bioengineering (Institut for Bioteknologi og Biomedicin) søger vi en kontorelev, der kan indgå i instituttets administration, som understøtter forskning og undervisning på instituttet.
Du vil blive en del af en ambitiøs international arbejdsplads med kollegaer fra hele verden, lige fra forskere, der brænder for at levere forskning i topklasse, til administrative medarbejdere med fokus på højt serviceniveau og kvalitet i særklasse. I institutadministrationen vægter vi godt arbejdsmiljø højt, og selvom både tempoet og ambitionerne er høje, så stræber vi efter en hverdag, hvor omgangstonen er uformel og inkluderende.
Mange forskellige opgaver og support til flere teams på tværs af administrationen
Når du begynder som kontorelev på DTU Bioengineering, har vi en fælles opgave – at få lært dig så meget som muligt på de to år elevtiden varer. Du vil få arbejdsopgaver på tværs af 2-3 teams, så vi sikrer, at du får kompetencer inden for flere administrative områder. Dine opgaver vil relatere sig til kommunikation, kundeservice, digitale løsninger, sagsbehandling, projektadministration samt optimering af arbejdsprocesser. Du vil supportere både forskere, kollegaer i administrationen samt instituttets ledelse.
Eksempler på opgaver er:
Faglig udvikling og lyst til at lære nyt
Du har den rigtige profil, hvis du ser udfordringer som en mulighed for læring og udvikling, og hvis du kan bevare overblikket og finde løsninger, selv når tingene ikke går som planlagt.
Vi forventer, at du er proaktiv og ansvarsbevidst, og at du kommer til os med et ønske om at lære mest muligt under dit elevforløb. Du vil gerne prøve nye arbejdsopgaver og er ikke bange for at spørge, når der er noget, du ikke forstår. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du får meget ud af din elevtid, men jo mere du selv lægger i din uddannelse, jo mere får du med dig.
Da du går i gang med uddannelsen på en arbejdsplads, hvor service er nøgleordet, er det afgørende, at du bliver motiveret af at hjælpe andre – og at du gør det med godt humør og smil på læben. Vi lægger vægt på, at du som person er imødekommende, initiativrig, positiv og mødestabil, og at du tager ansvar for at følge dine opgaver i mål. Vi er en international arbejdsplads med mange internationale kollegaer og gæster, og vi lægger derfor også vægt på, at du har gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.
Spændende arbejdsplads, der aldrig står stille
DTU Bioengineering er internationalt førende inden for bioteknologi og biomedicin. Vi er en arbejdsplads på godt 400 medarbejdere med adresse på Lyngby Campus. Vi indgår i tæt samarbejde med andre institutter og enheder på DTU, og en ansættelse hos os vil give dig et unikt indblik i universitetsverdenen generelt og i DTU som Danmarks største ingeniøruddannelsessted og teknisk eliteuniversitet.
Ud over personlig udvikling og læring, kan du få glæde af DTU’s mange medarbejdertilbud lige fra flere forskellige kantiner, food trucks og kaffebarer til sportsklubber og adgang til fitnesscenter.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.
Stillingen er med forventet tiltrædelse 1. september 2025.
Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din online ansøgning senest 6. juni 2025
. Åbn linket ’Ansøg nu’, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23-24.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Julie Oxenvad (joxe@dtu.dk , tlf. 93511867). Du kan også læse mere om DTU Bioengineering og DTU på hjemmesiderne: www.bioengineering.dtu.dk og www.dtu.dk.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.