Har du lyst til at tage din kontoruddannelse i et spændende, internationalt forskningsmiljø? - Så læs endelig videre, for så har du chancen nu!
DTU Compute søger en kontorelev til instituttets administration, hvor vi understøtter forskning og undervisning på instituttet.
Du vil blive en del af en international arbejdsplads med kollegaer fra hele verden - fra passionerede forskere til engagerede administrative medarbejdere. I administrationen lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor kvalitet og service er i fokus.
Hvad kan du lære hos os?
Når du begynder som kontorelev hos os, har vi en fælles opgave – at give dig et solidt fundament og bred erfaring i løbet af de to år, elevtiden varer. Du vil få indblik i mange forskellige administrative områder bl.a. indenfor kundeservice, digitale løsninger, sagsbehandling, projektadministration samt optimering af arbejdsprocesser. Du vil supportere både forskere, kollegaer i administrationen samt instituttets ledelse.
Du vil bl.a. blive introduceret til:
Personaleadministration
Ph.d.- og studieadministration
Eventsupport
Generelle administrative opgaver
Du ser muligheder og har lyst til at lære
Du er det rigtige match, hvis du er interesseret, ser muligheder og kan bevare overblikket selvom tingene nogle gange går stærkt.
Derudover forventer vi, at du:
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed.
Du får 20 gode kolleger i Administrationen, hvor den gode stemning og godt humør er i centrum. Vi sidder sammen i storkontorer og er gode til at hjælpe hinanden, når der er travlt. Vi sørger desuden for, at følge dig tæt så vi sikrer, at du får den nødvendige støtte og sparring undervejs.
Vi prioriterer en fornuftig work-life balance, og vi er fleksible i forhold til arbejdstider.
Ud over personlig udvikling og læring, kan du få glæde af DTU’s mange medarbejdertilbud lige fra flere forskellige kantiner, food trucks og kaffebarer til sportsklubber og adgang til fitnesscenter.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. oktober 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lene Matthisson, telefon 9351 1882, mail lemat@dtu.dk
. Læs mere om DTU Compute.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Compute
DTU Compute – Institut for Matematik og Computer Science – er et internationalt anerkendt akademisk miljø med over 400 ansatte og 10 forskningssektioner. Vi dækker bredt de digitale teknologier inden for matematik, data science, computer science og computer engineering, herunder kunstig intelligens (AI), machine learning, internet of things (IoT), chipdesign, cybersikkerhed, human-computer interaction, sociale netværk, fairness og dataetik. Vores forskning er forankret i grundforskning og centrerer sig om matematiske modeller af den fysiske og virtuelle verden, som grundlag for analyse, design og implementering af komplekse systemer. Vi fokuserer på, at forskningsresultaterne bidrager til at skabe et bedre samfund ved at understøtte områder som sundhed, grøn omstilling, energiforsyning og life science. Vi samarbejder med universiteter, offentlige og private organisationer og virksomheder i Danmark og udlandet, og gennem DTU’s startup-økosystem opmuntrer vi til innovation og iværksætteri. Vi har en stærk etisk, menneskelig og bæredygtig tilgang, der sikrer integritet i vores arbejde. Derfor stræber vi efter og tager medansvar for at drive demokratiseringen af digitale teknologier, så alle får mulighed for at tage aktiv del i udviklingen, og vi sikrer et fortsat åbent, demokratisk og inkluderende samfund til gavn for alle. På DTU Compute værdsætter vi mangfoldighed, inklusion og en fleksibel balance mellem arbejde og privatliv. Læs mere om os på
www.compute.dtu.dk
.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.