Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Gør en forskel for borgerne på Frederiksberg som kontorelev i Borgerservice
Vi søger 2 nysgerrige og strukturerede kontorelever, som brænder for at give god service. Vi kan tilbyde et alsidigt og kompetencegivende elevforløb på en arbejdsplads med mange forskellige opgaver og et dynamisk og godt arbejdsmiljø.
Du vil komme rundt i flere teams og på den måde få et stort netværk med mange gode kolleger. Begge elever søges til Borgerservice i Frederiksberg Kommune med specialet offentlig administration. Uddannelsen starter 1. september 2025.
Om uddannelsen
I Frederiksberg Kommune giver vi vores kontorelever en alsidig og udviklende to-årig uddannelse, hvor der er fokus på at udvikle både de faglige og personlige kompetencer. I løbet af uddannelsen kommer du også på skole i 12-14 uger, hvor du kan vælge specialefag, som ekstra valgfag til din uddannelse, på i alt op til 4 uger.
Borgerservice
Borgerservice er borgernes hovedindgang til kommunen - både telefonisk, skriftligt og personligt. Det betyder, at det ofte er os, borgerne henvender sig til med spørgsmål til kommunen eller andre offentlige instanser. Derfor får du som elev hos os et grundigt indblik i de mange opgaver og funktioner, der er i en stor kommune og en masse nyttig viden om, hvordan hele det offentlige Danmark fungerer.
Som kontorelev i Borgerservice vil du arbejde direkte med borgere og hjælpe dem med forskellige opgaver. Du vil være kommunens ansigt udadtil og skal kunne håndtere en arbejdsdag, hvor der altid er noget nyt og uforudsigeligt – du ved ikke, hvad næste opgave eller telefonopkald vil handle om. Du vil arbejde i forskellige teams og få mange forskellige opgaver, fx hjælp med MitID, pas og kørekort, støtte til borgere, der ikke bruger digitale løsninger, samt håndtering af flytninger, indrejse, sygesikring og lægeskift. Der er også mulighed for at arbejde med opgaver som valg, vielser og andre administrative opgaver.
Dit fokus vil være på at give god service, så borgerne får en professionel og korrekt behandling. Du vil få erfaring med både personlig og telefonisk kommunikation med borgere, samt sagsbehandling og offentlig forvaltning. Du vil også deltage i projekter, hvor vi udvikler nye løsninger for borgerne. Vi arbejder meget med digitale løsninger, så hvis du er god til IT, kan du bruge dine evner i arbejdet. Som elev vil du få ansvar for egne opgaver og arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere i Borgerservice.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du er
For at komme i betragtning skal du have gennemført EUX, STX eller HHX og evt. EUD-kontor grundforløb inden 1. juli 2025. Hvis du er fyldt 25 år, og har gennemført anden uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV). Denne skal vedlægges din ansøgning.
Løn
Er du mellem 18 og 24 år, er månedslønnen det første år ca. 16.680 kr. For voksenelever over 25 år er månedslønnen ca. 25.250 kr.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 7. april 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.
Vil du vide mere?
Så ring til leder i Borgerservice, Merete Røder på telefon 2898 2504 (eller elevansvarlig Bente Pedersen på telefon 38 21 22 82).
Du kan også læse mere om uddannelsen på: Elevuddannelser
Det er også en god ide at gå ind på kommunens hjemmeside www.frederiksberg.dk, hvor du kan læse meget mere om Frederiksberg Kommune.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.