Vi søger en allround kontorelev til vores afdeling i Thisted Lufthavn
Er du på udkig efter en uddannelse indenfor kontor, lager og logistik og gerne i et internationalt miljø, som sikrer dig en bred uddannelse og et godt job med masser af muligheder? En uddannelse, hvor samarbejde og initiativ er nøgleord i en uformel og hektisk hverdag på en arbejdsplads i en spændende branche?
- så bliv kontorelev hos SUN-AIR of Scandinavia A/S
Udover de praktiske færdigheder, man opnår ved at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere hos SUN-AIR, tilbyder vi, at du får en god og solid uddannelse inden for kontorfaget.
Du vil modtage en grundig oplæring i varemodtagelse, håndtering og ekspedition af reservedele, samt ekspedition af kundeordrer, forsendelser og fragtbestillinger. Derudover vil du få indsigt i lagerstyring, lageroptælling, fakturering, tilbudsgivning, indkøb og salg af reservedele samt timeregistrering. Der vil også være varierende kontoropgaver, der sikrer en bred forståelse af virksomhedens administrative processer.
SUN-AIR Technic i Thisted Lufthavn er et flyværksted, som laver eftersyn og reparationer på fly. Vi er 14 ansatte i Thisted, men er en del af en større koncern med ca. 70 ansatte.
Vi forventer: En energisk elev med bestået HHX eller EUX eller tilsvarende med gode resultater, flair for tal og IT og som brænder for godt købmandskab. Gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk er en nødvendighed såvel skriftligt som mundtligt. Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, systematisk, praktisk anlagt og åben over for såvel eksisterende som nye opgaver.
Vi tilbyder:
Praktisk information:
Vi ønsker stillingen besat pr. 4/8-2025. Vi holder løbende samtaler og fjerner stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Base Line Manager Kasper Andersen på hverdage mellem 8.00 og 15.00 på tlf. 6161 6757
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen online via vores hjemmeside sun-air.dk.