Kontorchef til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

fuldtid
Kontorchef til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
  • Vesterbro
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Har du lyst og evne til at lede to samfundsvigtige enheder – med opgaver, der spænder fra politikudvikling til digitalisering, drift og tilsyn? Og motiveres du af at stå i spidsen for områder med stor politisk bevågenhed og løse opgaverne i tæt samspil med andre styrelser og interessenter? Så er det måske dig, vi søger som kontorchef for ’Feriebolig og Tilsyn’ og ’Digitalisering og Plandata’.



Om stillingen

Du bliver kontorchef for enhederne ’Ferieboliger og Tilsyn’ og ’Digitalisering og Plandata’, som samlet tæller ca. 20 medarbejdere. Enhederne varetager et bredt spænd af opgaver indenfor digitalisering, drift og tilsyn, samt udvikling af politik og regelgrundlag.

Arbejdet i ’Ferieboliger og Tilsyn’ omfatter bl.a. administrationen af sommerhusloven, der regulerer udlejning af ejendomme til ferie- og fritidsformål, herunder campingreglementet.

Digitalisering og Plandata’ har ansvaret for drift og udvikling af Plandata.dk - det nationale digitale register for planer efter planloven, hvor bl.a. lokalplaner og kommuneplaner registreres og offentliggøres. Systemet udgør en central infrastruktur for kommunernes planlægning og understøtter samtidig ejendomsvurderinger gennem levering af valide og opdaterede plandata.



Arbejdsopgaver

Som kontorchef får du det overordnede ansvar for drifts- og tilsynsopgaver i begge enheder. Det er et hovedfokus i stillingen, og du vil skulle sikre, at den daglige drift fungerer stabilt, at tilsynsindsatsen er målrettet og effektiv, og at der skabes tydelig retning i begge enheder. Derudover forventes du at drive den faglige udvikling af områderne og understøtte gode processer og tidssvarende regulering. Det indebærer blandt andet:

  • At sikre en solid og driftssikker opgaveløsning i Plandata.dk samt en styrket og konsekvent tilsynsindsats på ferieboligområdet,
  • At lede, prioritere og kvalitetssikre tilsynsarbejdet, herunder håndhævelse af reglerne for korttidsudlejning,
  • At udvikle og kvalitetssikre kommunernes plandata og sikre, at data leveres rettidigt og med høj kvalitet til de centrale samfundsformål, de understøtter,
  • At stå i spidsen for udarbejdelse af politiske oplæg, ministerbetjening og beslutningsgrundlag til departement og direktion, og
  • At samarbejde tæt med relevante interessenter, kommuner og øvrige myndigheder.
Personaleledelse er en væsentlig del af stillingen. Du skal sætte retning og give handlerum for dygtige medarbejdere, prioritere og give feedback. Du bliver en nøgleperson i at fastholde og videreudvikle et tillidsfuldt og effektivt samarbejde både internt og eksternt og i at motivere og udvikle medarbejdernes kompetencer og trivsel.

Du vil indgå i Plan- og Landdistriktsstyrelsens ledelsesgruppe og referere til vicedirektøren for Plan- og Landdistriktsstyrelsen.



Om dig

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse. Dertil lægger vi vægt på, at du har:

  • Ledelsesmæssig erfaring og gerne fra en politisk ledet organisation,
  • Talent for at strukturere, prioritere og skabe overblik,
  • Fagligt kendskab til planloven, sommerhusloven mv.,
  • God fornemmelse for den politiske dagsorden,
  • Evnen til at skabe tillidsfulde og effektive samarbejdsrelationer, og
  • Stor arbejdskapacitet, formidlingsevne og gennemslagskraft.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som kontorchef i en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1.

Stillingen ønskes besat på åremål for en 5-årig periode. Der ydes i forbindelse med ansættelsen et åremålstillæg, ligesom der er mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen.



Er du interesseret

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte vicedirektør Sara Paarup på tlf.: 5086 9751 eller pr mail: sarpaa@plst.dk.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og ansøgningsfristen er den 5. december 2025.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 10. december 2025 og 2. samtaler den 18. december 2025. Vi gør opmærksom på, at personlighedstest indgår som en del af rekrutteringen for kandidater, som går videre til 2. samtale. I tilfælde af at du går videre til 2. samtale, skal du fra den 12. til den 14. december 2026 besvare en test, og tilbagelæsning heraf sker den 16. december 2025.



Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Plan – og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land-, og Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund. Vi arbejder særligt med regeludvikling, departements- og ministerbetjening samt tilsyn og sagsbehandling inden for flere lovområder, herunder planloven, sommerhusloven, kolonihaveloven, lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild mv. Styrelsen er desuden ansvarlig for en række digitale systemer og den underliggende regulering, herunder plandata.dk.

Vi er en ambitiøs og moderne myndighed, der lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Styrelsen har afdelinger i København og Nykøbing Falster, og vi er ca.125 medarbejdere. Tjenestestedet er i København. Du kan læse mere om styrelsen her: www.plst.dk

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Log ind