I Skatteankestyrelsen har vi oprettet et nyt fagcenter, Fagcenter for ejendomsvurdering, og vi søger nu en engageret og fagligt stærk kontorchef, der sammen med to øvrige kontorchefer skal stå i spidsen for opbygning, drift og videreudvikling af fagcenteret. Fagcenteret varetager sagsbehandling af borgeres og virksomheders klager over Vurderingsstyrelsens afgørelser om ejendomsvurdering. Området er præget af høj kompleksitet, ny lovgivning og stor samfundsmæssig bevågenhed, hvilket stiller høje krav til ledelse, faglighed og samarbejde.
Det nye fagcenter har det faglige ansvar på ejendomsvurderingsområdet, både når det handler om at styrke vores kompetencer inden for det vurderingsfaglige område og den juridiske metode, samt vidensdeling og udarbejde retningslinjer ved håndteringen af særlige og principielle sager.
Organisatorisk er det nye fagcenter en sammenlægning af flere kontorer, som betyder at ledelsen i centeret består af tre kontorchefer, inklusiv dig. Du vil indgå i et fællesskab om den samlede opgaveløsning og personaleledelse af pt 31 medarbejdere. Medarbejderne er både nye og erfarne kolleger, som arbejder tæt sammen og også samarbejder med kolleger fra styrelsens andre kontorer. Tilsammen sikrer vi en høj faglighed på ejendomsvurderingsområdet og ensartethed i sagsbehandlingen. Vi har fokus på effektiv og grundig klagebehandling af høj kvalitet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i fagcenterledelsen og i Skatteankestyrelsen. Vi sørger for, at du hurtigt inddraget i fællesskabet, samtidig med, at du får et onboarding program tilrettelagt til dig.
Hvis du bliver motiveret af: - driftsstyring og at sikre fremdrift i den juridiske sagsbehandling
- personaleledelse, der fokuserer på resultater, motivation og udvikling
- procesoptimering og forandringsledelse
- at dykke ned ejendomsvurderingsområdet
- at opretholde og sikre en god holdånd og samarbejdskultur i centret og ift. de sidestillede vurderingskontorer
Og du desuden har: - en juridisk baggrund og erfaring med personaleledelse
- erfaring med klagesagsbehandling
- indgående indsigt i forvaltningsret fra en offentlig myndighed
- erfaring med driftsledelse og lægger vægt på at sætte tydeligt mål og retning
Så hører vi gerne fra dig.
Vidste du … … at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan fx handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag. Det, synes vi, giver vores arbejde mening.
… at Skatteankestyrelsen laver udkast til afgørelser, der sendes til Landsskatteretten og ankenævn, som træffer de endelige afgørelser.
… at vi i Skatteankestyrelsen understøtter fleksible arbejdsvilkår.
Kontakt og ansættelsesvilkår Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 2. februar 2026.
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Pernille Møller Tronborg på 3376 0886. Pernille kan ikke træffes i uge 5.
Der kan indgå en personlighedsprofiltest og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Startdato og arbejdssted Startdato er den 1. april 2026 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver helt centralt i København på adressen Strandboulevarden 89-91, 2100 København.