Er du ferm til at skabe værdi med ny teknologi? Kan du lede fagligt stærke medarbejdere og få dem til at se brede perspektiver, mens de løser konkrete opgaver i det nære? Er du netværker af natur og kan få samarbejde til at blomstre? Så kan det være dig, vi mangler som kontorchef for Data, Inklusion og Teknologi.
Kontoret for Data, Inklusion og Teknologi er et centralt omdrejningspunkt i Odense Kommunes arbejde med at fremme datainformeret beslutningstagning, teste og implementere nye teknologier og sikre digital inklusion. Vi sætter retning for, hvordan data og teknologi kan skabe værdi for borgere og medarbejdere, og vi arbejder målrettet for, at ingen lades i stikken i den digitale udvikling.
Stillingen som kontorchef er ledig, fordi vores tidligere kontorchef er blevet stabschef for Odense Kommunes centrale afdeling for Teknologi, Data og Forretnings-it, der er forankret i Borgmesterforvaltningen. Samtidig har vi lavet en mindre organisationstilpasning, så staben er organiseret i tre kontorer i stedet for to.
Om stillingenSom kontorchef får du det overordnede ansvar for et område med 44 engagerede og dygtige medarbejdere og en funktionsleder. Du bliver daglig leder for teamet og skal sætte rammerne for et udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel, faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Dine nærmeste kolleger i hverdagen bliver de to øvrige kontorchefer og din chef Anders – et nysammensat lederteam, som sammen skal skabe et fundament for fælles ledelsesgrundlag, sparring og samarbejde i hverdagen.
Dine primære opgaver bliver- personaleledelse med fokus på motivation, udvikling og arbejdsglæde
- samarbejde og sparring om den daglige drift og udvikling med resten af staben
- overordnet ansvar for implementering af data- og ny teknologi på tværs af forvaltningerne
- at fremme digital inklusion på tværs af organisationen
- at drive en politisk drøftelse om digitalisering og AI.
- sammen med din funktionsleder og resten af staben at sikre, at kommunens og forvaltningens strategiske mål omsættes til konkrete resultater
- at have blik for det politiske og sikre gode politiske drøftelser på de digitale emner
- at balancere drift og udvikling, så vi stadig leverer en stabil service bl.a. på vores selvbetjening og dataplatform.
LedelsesopgavenDu bliver direkte personaleleder for ca. 20 medarbejdere og en funktionsleder, som er personaleleder for kontorets 24 øvrige medarbejdere. Kontorets medarbejderne er kendetegnet ved en stærk faglighed på vidt forskellige områder, og det betyder, at du på den ene side skal være tydelig og rammesættende i din ledelse og dine forventninger til det at være i et arbejdsfællesskab – samtidig med at du skaber rum for at udfolde alle de forskellige kompetencer der bor i en højt specialiseret medarbejderflok. Gennem de senere år har dele af kontoret oplevet lidt turbulens, som betyder, at der er behov for en stærk og erfaren leder, som virkelig brænder for ledelse, for mennesker og for at samle hele medarbejdergruppen i et fællesskab, som bygger på tillid, sammenhold og gensidig respekt. Vi skal kunne mærke, at du virkelig vil personalet og det gode arbejdsmiljø, så du får et godt fundament for at sætte retning, sætte faglighederne fri og skabe nogle virkelig gode resultater sammen med os.
Vision og strategi: Data og teknologi som drivkraftDu skal også gå forrest i arbejdet med at udnytte data og få ny teknologi til at skabe værdi. Det betyder, at du sammen med medarbejderne sætter retning for, hvordan AI, RPA og andre teknologier kan styrke både kerneopgaver og arbejdsgange – altid med brugeren i centrum. Du skal være nysgerrig og risikovillig på nye teknologier, og du skal arbejde for, at data ikke kun indsamles, men gøres tilgængelig og brugbar for hele organisationen. Digital inklusion er et grundprincip: Vi udvikler løsninger, hvor alle kan være med.
KvalifikationerSom beskrevet stiller vi høje krav både til din ledelseserfaring og din faglighed. Derfor forventer vi, at du har:
- dokumenteret erfaring med personaleledelse af stærke fagligheder, gerne fra større teams eller komplekse organisationer
- stærk forståelse for data, digitalisering og nye teknologiers muligheder
- erfaring med at omsætte strategi til handling og sikre forankring i organisationen
- indsigt i digital inklusion og motiveret for at gøre en forskel for alle brugere
- inspirerende, lyttende og handlekraftig lederstil.
Vi tilbyder- En nøglerolle med stor indflydelse på organisationens digitale fremtid
- Et stærkt fagligt fællesskab og et inkluderende arbejdsmiljø
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Adgang til sparring med ledelse og eksperter på højeste niveau
Om kontoret Data, Inklusion og Teknologi Data, Inklusion og Teknologi understøtter arbejdet med at styrke Odense Kommunes digitale udvikling og datadrevne beslutningsprocesser. Kontoret har ansvar for at udvikle og implementere løsninger inden for dataanalyse, automatisering, kunstig intelligens og ny teknologi.
Arbejdsområder dækker blandet andet:
- Digital ledelse i Odense Kommune
- Digital inklusion og webtilgængelighed
- Fælles kommunal og fællesoffentlig digitalisering
- Udvikling af selvbetjeningsløsninger, softwarerobotter mv.
- Ny teknologi
- BI, ledelsesinformation og vores dataplatform.
Om BorgmesterforvaltningenBorgmesterforvaltningen har ca. 500 medarbejdere og er – i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger - ansvarlige for en række centrale opgaver i Odense Kommune, blandt andet planlægning, økonomi, personale, kommunikation, it-systemer og digitalisering. Forvaltningen tager sig også af juridiske opgaver og er sekretariat for borgmesteren, Økonomiudvalget og Byrådet.
Om staben Teknologi, Data & Forretnings-ITTeknologi, Data & Forretnings-IT er ansvarlig for en række både centrale og tværgående opgaver i Odense Kommune. Opgaverne er en kombination af politiske bestillinger, organisatoriske udviklingsopgaver og driftsopgaver. Det er kendetegnende for staben, at vi lægger stor vægt på at skabe resultater via stor faglighed, social kapital, åbenhed, respekt og godt humør. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på, at der er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Anders Drejer Lønbæk på
andl@odense.dk eller 20 41 52 30.
Løn og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiskeDer er ansøgningsfrist den 30. november 2025.
Første samtalerunde gennemføres den 4. december og anden samtalerunde gennemføres den 11. december. Forud for 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personprofiltest og forberede en case.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen som kontorchef den 1. februar 2026.