Brænder du for Data Warehouse og Business Intelligence, der på kort og langt sigt kan gøre en forskel for at understøtte en datadreven Skatteforvaltning? Så er du måske vores nye kontorchef i vores Center for Data Warehouse (UFST). Som den nye kontorchef vil du, sammen med centerets 2 øvrige kontorchefer, 4 souschefer, Produkt Owners, Scrum Masters og øvrige dygtige medarbejdere, bl.a. få ansvaret for at levere data og BI løsninger til hele Skatteforvaltningen.
Du vil referere til underdirektøren for Data og Analytics, ligesom du vil arbejde tæt sammen med de øvrige 2 områder Center for Avanceret Analyse og Analytics PMO i underdirektørområdet.
I samspil med centerets øvrige kontorchefer, vil du få ansvaret for følgende, herunder faglig ledelse i form af:
- Driftsledelse i form af procesoptimering, organisering og fordeling af opgaver samt styring, koordinering og overblik over leverancer og frister
- Sikring af videndeling og at gøre teamets resultater synlige
- Løbende opfølgning på udviklingen af fagområdet
- Løbende faglig feedback og håndtering af evt. faglige drøftelser i teamet
- Sikre god trivsel og høj motivation
- Have en bred kontaktflade ud mod fagstyrelserne og internt i UFST
Ud over dine faglige opgaver, vil du skulle håndtere opgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder fx afholdelse af 1:1-samtaler, drøftelser om kompetenceudvikling og understøttelse af god trivsel.
Endelig kommer du til at arbejde tæt sammen med den øvrige centerledelse om den samlede udvikling og strategi for området, herunder ift. trivsel, performance, organisering, rekruttering, kompetenceudvikling mv., hvor du også forventes løbende at være tovholder på initiativer.
Om dig Vi forestiller os, at du er meget engageret i personaleledelse, en stærk kommunikator, der formår at lede en gruppe af dygtige, højt specialiserede medarbejdere. Du trives i samarbejdet på tværs af mange interessenter og formår at levere resultater, som Skatteforvaltningen i sin helhed får gavn af. Du er en samarbejdsorienteret leder, der driver området fremad i tæt samarbejde med de øvrige 2 kontorchefer.
Dertil forventer vi, at du:
- Har ledelseserfaring indenfor IT, både udvikling og drift
- Har viden og erfaring indenfor fagområderne Data Warehouse og Business Intelligence
- Er en synlig, inspirerende, samarbejdsorienteret og troværdig leder, der kan sætte klare mål og driver dit område fremad på en motiverende og inkluderende facon
- Har erfaring med ledelse af specialister og evner at sætte retning for medarbejdere, der har en større faglig dybde end dig selv
- Har politisk tæft og kan navigere og trives i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed
- Kan skabe stærke relationer både internt og eksternt og har gode kommunikative evner
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 10. september 2025. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.
Vi holder samtaler løbende. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen. Tiltrædelse er snarest muligt.
Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til kontorchef Thomas B.L Jensen på tlf. 72372355 eller kontorchef Patricia Asskildt på tlf. nr. +45 25272506.
Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.