Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kontorassistent til et barselsvikariat til Ærøfærgerne. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en bred kontaktflade til både dine kolleger og ledelsen.
Om jobbet Stillingen er et barselsvikariat, hvor du får ansvar for en række centrale administrative og økonomiske opgaver i Ærøfærgernes administration. Du bliver en del af et team bestående af 8 kolleger, hvor hverdagen er alsidig, og hvor du får mulighed for aktivt at bidrage til en velfungerende færgedrift. Du vil arbejde selvstændigt med faste opgaver inden for booking, uniformering, økonomi og lønadministration, men med tæt sparring og samarbejde med både kolleger og ledelse.
Hvem er vi Ærøfærgerne driver den daglige færgetrafik mellem Ærø og fastlandet og er en del af Ærø Kommune. Ærøfærgerne beskæftiger et større antal medarbejdere, som varierer hen over året i takt med sæsonen, og færgedriften spiller en central rolle for både lokalsamfund, erhverv og besøgende. Opgaven løses med fokus på stabil drift, god service og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og ansvarlighed er i højsædet.
Den administrative del af Ærøfærgerne er samlet på færgekontoret, hvor du sammen med resten af teamet varetager en bred vifte af opgaver, der understøtter den daglige drift. Færgekontoret har en vigtig rolle i forhold til administrative funktioner, kundekontakt og praktisk understøttelse af organisationens hverdag.
Dine arbejdsopgaver - Du er en del af den daglige booking og billetsalg, hvor du har ansvaret for den tilhørende bogføring af online salg samt eksport af salgsdata.
- Du varetager en række økonomiopgaver, hvor du blandt andet står for revision, afstemning af konti, kontrol af indtægter og løbende budgetopfølgning.
- Du indberetter løn, håndterer tjenestetidsregnskaber samt registrer sygdom og ferie for medarbejderne.
- Du er ansvarlig for uniformering til besætningen, hvilket omfatter bestilling via vores online system, lagerføring, kontakt til tøjleverandør, håndtering af fakturaer samt deltagelse i udbud af beklædning.
- Du løser derudover forskellige administrative opgaver.
Vi forestiller os, at du - Har erfaring med administrative opgaver - gerne fra en offentlig eller økonomisk funktion.
- Har forståelse for økonomi og tal og arbejder struktureret og omhyggeligt.
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at overholde deadlines.
- Trives i en rolle med forskelligartede opgaver.
Vi tilbyder - Grundig oplæring og mulighed for at lære nyt. Du får en introduktionsplan og en fast kontaktperson.
- Et barselsvikariat med ansvar fra dag ét. Du får dine egne opgaver, men altid med sparring tæt på.
- En arbejdsplads med tydelig samfundsmæssig betydning. Færgerne er livlinen til og fra Ærø, og du er med til at holde hjulene i gang.
- Et team, hvor vi hjælper hinanden. Vi deler viden og har en kultur, hvor man hurtigt føler sig hjemme.
Stillingen er oplagt for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer inden for administration og økonomi, og samtidig prøve kræfter med en arbejdsplads, der har stor betydning for lokalsamfundet.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV senest den 12. januar 2026, og samtaler afholdes den 22. januar 2025.
Tiltrædelse er den 01. marts 2026 og barselsvikariatet varer frem til udgangen af marts 2027. Stillingen er på 37 timer og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Thomas J. Norrild på mail
tjn@aeroe-ferry.dk eller på telefon 63 52 40 01, eller kontorassistent Sofie Monberg Andersen på mail sma@aeroe-ferry.dk eller på telefon 63 52 40 19.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i Ærø Kommune.
Ærø Kommune Med cirka 700 medarbejder er Ærøs største arbejdsplads midt i det Sydfynske Øhav. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et trygt og bæredygtigt lokalsamfund.
Vi står på værdierne: sammen kan vi mere, mod til udvikling og et åbent miljø. Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling, samtidig med, at vi lægger vægt på fleksibilitet og en god stemning på arbejdspladsen. Vi tror på, at det er sådan, at vi sammen skaber de bedste løsninger - for både borgere og medarbejdere.