Kontorassistent / Planlægger
Er du skarp til planlægning, logistik og koordinering? Trives du i en travl hverdag, hvor du skal holde styr på mange opgaver samtidig og stadig overholde deadlines? Så er du måske vores nye kontorassistent / planlægger.
Om jobbet
Som kontorassistent bliver du en vigtig del af vores daglige drift. Du får en alsidig rolle, hvor du planlægger og koordinerer både varer, ordrer og transport – og sikrer, at alt spiller fra produktion til levering.
Du arbejder tæt sammen med produktionschefen, produktionsplanlæggeren og vores chauffører for at skabe struktur, overblik og effektivitet i hverdagen.
Dine primære opgaver
· Planlægning og koordinering af kørsel i samarbejde med vores chauffører
· Disponering og igangsætning af ordrer vedrørende monteringsvarer
· Udarbejdelse og vedligehold af plankladder for monterede varer
· Kontakt til monteringssteder og opfølgning på igangværende opgaver
· Kontrol af stregkoder, mærkater og produktionsdokumenter
· Oprettelse og vedligeholdelse af varer i systemet (EDB)
· Arkivering og diverse kontor- og lagerrelaterede opgaver
· Afløserfunktioner ved indmelding, pakning og stikprøvekontrol
Om dig
Vi forestiller os, at du:
· Har erfaring fra en logistik-, planlægnings- eller administrativ rolle
· Arbejder struktureret og selvstændigt med sans for detaljer
· Kan bevare overblikket, når der er mange opgaver på én gang
· Trives i et miljø med tempo, samarbejde og faste deadlines
· Har erfaring med planlægning af kørsel eller disponering af transporter
· Er rutineret bruger af EDB-systemer (ERP, Excel eller lign.)
Kendskab til produktions- eller montageprocesser er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for oplæring.
Vi tilbyder
· En hverdag med ansvar, variation og højt tempo
· Tæt samarbejde med engagerede kolleger i produktion, planlægning og transport
· Et uformelt og positivt arbejdsmiljø
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til job@dantoy,dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionschef Niels Erik Gjettermann 2465 3662.