Er du skarp til tal og har erfaring med regnskab? Trives du med ansvar og selvstændige opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om osVi er en tømrer- og entreprenørvirksomhed, der løser alsidige opgaver for både private kunder og erhverv. Hos os er gennemsigtighed og god kundeservice i højsædet – vi guider vores kunder trygt gennem hele processen. Vores kontor ligger i Årslev, og vi har et stærkt og engageret team, som hver dag arbejder for at levere høj kvalitet og god service.
Om stillingenVi søger 1-2 kontorassistenter til en fast stilling med ansvar for økonomi- og regnskabsopgaver. Du vil få en central rolle i virksomheden og vil bl.a. skulle varetage følgende opgaver:
Kundekontakt og opfølgning
Bogføring og fakturering
Sagsstyring
Administration i Ordrestyring
Udarbejdelse af fakturaer
Tilbudsgivning og omregning af mængder
Vi forestiller os, at du:
Har flair for tal og erfaring med bogholderi (light)
Arbejder struktureret, grundigt og selvstændigt
Er detaljeorienteret og trives med økonomiske opgaver
Har en serviceminded tilgang og gode samarbejdsevner
Gerne har erfaring fra trælast- eller håndværkerbranchen (ikke et krav)
En fast funktionærstilling i et uformelt og positivt arbejdsmiljø
Fleksible arbejdstider
Løn: 25.000 - 30.000 kr. pr. måned
Arbejdsplads i Vanløse med gode transportforbindelser
Mulighed for 24-37 timer pr. uge afhængigt af dine ønsker
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til mf@entreprisegruppen.com snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marc Frandsen på telefon 55 20 98 40.
Vi indkalder løbende til samtaler – vi glæder os til at høre fra dig!