Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Kontorassistent med erfaring i kundeservice og navision
Vil du være en del af en travl og energisk hverdag i en virksomhed i vækst?
Jet Sport søger en dygtig og struktureret kontorassistent til vores hovedkontor i Viborg.
Jet Sport er en førende leverandør af varmeoverførselslogoer til sportsklubber, arbejdstøj og profilbeklædning i hele Norden og Storbritannien. Vi samarbejder med prominente fodboldklubber som Wolves, Leeds, Millwall og mange flere, og vi leverer tryk til alt fra hospitalsuniformer til industrivaskerier. Vores produktion er OEKO-TEX og GOTS-certificeret, og vi har et stærkt fokus på bæredygtighed – bl.a. producerer vi med strøm fra vores egne solceller. Vi er omkring 100 medarbejdere og vægter kvalitet, hurtig levering og tæt kundekontakt højt.
Om jobbetSom kontorassistent bliver du en vigtig del af vores salgs- og kundeserviceteam. Du vil arbejde tæt sammen med både kunder og kolleger og få en alsidig hverdag med opgaver inden for:
Kundekorrespondance via telefon og mail
Ordrebehandling og opfølgning
Daglig brug af Navision og Zendesk
Samarbejde med produktion og salg
Administrative ad hoc-opgaver
Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 8:30 – 16:30.
Om digVi søger dig, som:
Har erfaring med kundeservice og trives i dialog med både danske og internationale kunder
Er superbruger af Microsoft Dynamics Navision og har solid erfaring med Zendesk
Er struktureret, detaljeorienteret og selvkørende
Kan formulere dig klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
Behersker engelsk i skrift og tale – og gerne andre nordiske sprog
Har erfaring fra en lignende rolle og forstår vigtigheden af god kundeservice og korte svartider
En stilling i en sund og moderne virksomhed med højt tempo og gode kolleger
En fleksibel og uformel kultur med plads til grin og ambitioner
Gode personaleforhold og mulighed for udvikling
Fastansættelse på fuldtid med løn efter kvalifikationer
Send din ansøgning og CV til job@jetsport.dk senest 16. juni 2025.
Mærk din ansøgning med "Kontorassistent" i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på job@jetsport.dk.