Vil du være en del af et fagligt dygtigt team med 8 kollegaer med forskellige faglige uddannelser, hvor tværfaglighed og hjertevarme går hånd-i-hånd, så er du måske den kontaktperson, som vi søger?
På Parkvænget tror vi på at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recoveryunderstøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum.
Vi søger en kontaktperson til en stilling på 37 timer om ugen, med dag- og aftenvagter og arbejde hver tredje weekend. Der forekommer enkelte 12 timers vagter i weekender. På Parkvænget er der fleksibilitet og indflydelse på dine arbejdstider, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.
Er du nysgerrig på socialpsykiatrien og klar til at gøre en forskel? Så kan du være vores nye kollega!
En unik arbejdsplads Parkvænget er et længerevarende §108 og midlertidigt §107 socialpsykiatrisk botilbud i Glostrup. Her skaber vi et trygt hjem for 58 voksne med psykiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på det enkelte menneskes drømme og mål – her ser vi på menneskers ressourcer frem for begrænsninger. Derfor har Parkvænget en intern socialfaglig uddannelse og tilbyder desuden medicinkursus til alle kontaktpersoner.
Hvad er opgaverne for en kontaktperson på Parkvænget
Som kontaktperson arbejder du for og med beboerne på Parkvænget. Du har 2-3 kontaktborgere, som du samarbejder tæt med. Du er ansvarlig for at deltage i statusmøder med beboerne. Du støtter og guide beboerne til at leve i overensstemmelse med deres egne værdier, herunder har du viden om og arbejder med recoveryorienteret indsatser, med udgangspunkt i CHIME-faktorer. Du deltager aktivt i Parkvængets gruppeforløb med beboere og tilbyder ugentlige samtaler med kontaktbeboere.
Du er derfor ansvarlig for følgende som kontaktperson:
Hvem er vi? Vi er 70 fastansatte og 5 ledere, som indgår i et lederteam med forstander. Som kontaktperson refererer du til afdelingsleder og enhedens faglige koordinator. Dine nærmeste kollegaer er medarbejderne på din enhed – men du må forvente at alle 9 teams arbejder tæt sammen omkring kerneopgaven. Parkvænget har et udviklingsteam, som tilbyder forskellige recoveryunderstøttende gruppeaktiviteter. Disse aktiviteter forventes du at støtte beboeren til at deltage i. Pt. tilbyder Parkvænget fx:
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hvem er du?
Vil du vide mere? Du kan læse mere om os på www.parkvaenget.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Simon Rasmussen 24 80 19 52 og faglig koordinator Maria Abel 21 53 34 22
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn.
Der indhentes straffeattest og helbredserklæring inden opstart
Kom og vær en del af et team, hvor faglighed, humor og menneskelighed går hånd i hånd!
Ansøgningsfrist: 24.11.2025 kl. 8.00
Samtaler: 25.11.2025
Tiltrædelse: 01.01.2026