Vi søger en ekstra konsultationssygeplejerske til vores klinik, hvor det faste team foruden dig, vil bestå af to praktiserende læger og to konsultationssygeplejersker.
Som vores nye sygeplejerske vil du på lige fod med klinikkens to nuværende sygeplejersker få en bred vifte af opgaver, bestående af både telefonvisitation, administrative opgaver og selvstændige konsultationer. Stillingsbeskrivelsen omfatter rutinemæssige børneundersøgelser, vaccinationer, laboratorieopgaver i forbindelse med årsstatus på kroniske sygdomme, dvs blodprøvetagning, lungefunktionsundersøgelse og EKG optagelse. Endvidere forventes du efter en kortere oplæring at kunne håndtere simplere konsultationer vedrørende urinvejsinfektioner, øvre luftvejsinfektioner, sårpleje mv. Fremadrettet oplærer vi dig til selvstændigt at kunne varetage opfølgning på stabile kroniske patienter, dvs svarafgivelse og medicinjusteringer for patienter med hypertension, diabetes, KOL mv.
Klinikken er en samarbejdsklinik mellem to selvstændige praktiserende læger, vi har organiseret os med tidsbestilling efter modellen ”tid samme dag” og arbejder i journalsystemet NOVAX. Klinikken er i dag beliggende i Ålsgårde, men flytter i løbet af foråret 2026 til helt nyindrettede, moderne lokaler på Moselundsvej i Helsingør. I løbet af 2026 udvides klinikken desuden med to uddannelseslæger. Som ny medarbejder skal du derfor trives med at klinikken er i en udviklingsfase med mange organisatoriske forandringer.
Vi forventer:
At du, som det allervigtigste, er venlig og udviser imødekommenhed overfor patienterne - også når du bliver presset.
At du besidder en høj faglighed og hurtigt kan tilegne dig ny viden.
At du trives med at arbejde i et højt tempo, med mange korte kontakter i løbet af en dag.
At du har et godt organisatorisk overblik, og kan bidrage til at løse logistiske udfordringer i hverdagen.
At du i løbet af et par måneder vil kunne visitere telefoniske henvendelser i et relativt højt tempo.
At du arbejder struktureret, selv kan tilrettelægge dit arbejde og at du kan holde hovedet koldt i en hverdag med mange forskellige opgaver.
At du kender din egen faglige begrænsning og søger sparring, når du har behov.
Vi tilbyder:
En spændende hverdag og fastansættelse på deltid, omkring 30 timer ugentligt.
Mulighed for 4 dages arbejdsuge.
Grundig oplæring og løbende supervision.
Mulighed for kontinuerlig videreuddannelse og løbende udvidelse af ansvarsområder.
Et ungt, dynamisk miljø og høj faglig standard. Vi arbejder bevidst med tydelig kommunikation og fokus på psykologisk tryghed for alle. Desuden godt selskab og god kaffe😉
Motiveret ansøgning og CV sendes til kofodograahede@gmail.com med ansøgningsfrist d. 12. januar.
Samtaler afholdes ultimo januar. Tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. marts 2026.
Løn efter overenskomst med PLA.
Med venlig hilsen
Speciallæger i almen medicin,
Kristoffer Kofod Vinding og Astrid Raahede Brovn