Konsulent til Strategi og Udvikling

fuldtid
Konsulent til Strategi og Udvikling
  • Brønderslev Kommune
  • Ny Rådhusplads, 1, 9700 Brønderslev

Er du en skarp konsulent – med stort kendskab til sundhedsområdet, og med flair for sundhedsdata, sundhedslov og sundhedsøkonomi - og som brænder for at understøtte implementering af den nye Sundhedsreform? Så har vi en spændende mulighed til dig, da vi søger en engageret konsulent til vores team i Strategi og Udvikling, Brønderslev Kommune.  

Stillingen er på 37 timer pr. uge til besættelse den 1. marts 2026.  

Strategi og Udvikling 

Strategi og Udvikling er et konsulentteam i Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune. Sundhed og Velfærd er organiseret med tre fagenheder: Sundhed og Ældre, Visitationen og Handicap og Psykiatri. 

Du bliver en del af et engageret team, som har en bred opgave portefølje. Opgaverne spænder bredt fra at betjene to politiske udvalg, understøtte Brønderslev Kommunes medlem af Sundhedsråd Vendsyssel, understøtte direktøren i arbejdet med det nye Sundhedsråd, generel understøttelse af ledelsen i Sundhed og Velfærd, projektledelse af udviklingsopgaver og til at understøtte driften i områderne. Det faglige niveau er højt, omgangstonen er uformel og opgaverne løses oftest i tæt samarbejde med lederne på alle niveauer samt medarbejderne i resten af organisationen.  

På nuværende tidspunkt er der et stort fokus på implementering af Sundhedsreformen. 

Dine arbejdsopgaver  

  • Koordination og understøttelse af samarbejdet mellem kommunen og regionen ift. Sundhedsreformen 
  • Politisk betjening af det kommunale sundhedsrådsmedlem og politiske udvalg 
  • Opfølgning, implementering og evaluering af beslutninger fra Sundhedsrådet og nye fælles initiativer. 
  • Understøttelse af kommunens udvikling og implementering af fælles løsninger/projekter 
  • Øget brug af sundhedsdata og ledelsesinformation 
  • Ad-hoc opgaver, analyser, formidling mm. 

Om dig 

  • Har en relevant kandidatuddannelse (f.eks. Sundhedsfremme, Folkesundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab) – gerne med erfaring som konsulent indenfor sundhedsområdet  
  • Erfaring med udvikling og brug af sundhedsdata og ledelsesinformation 
  • Erfaring og viden om sundhedsfremme og forebyggelsesarbejdet i en kommune 
  • Erfaring med formidling og projektledelse 

Vi lægger vægt på, at du:  

  • Trives i en politisk organisation, hvor opgaver og dagsordner kan skifte hurtigt 
  • Er analytisk stærk, systematisk og god til at bevare overblikket 
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i et miljø med mange aktører 
  • Kan formidle komplekse faglige emner klart og præcist – både skriftligt og mundtligt 
  • Er en god kollega med let til smil og humor, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde, og er med til at løfte ansvar og opgaver i en travl hverdag 

Du refererer til Chef Pia Kornø. Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Kornø på mail pia.korno@99454545.dk

Der er ansøgningsfrist den 12. januar 2026 kl. 12:00, og der afholdes samtaler den 19. januar 2026. 

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn.  

Log ind