Konsulent til implementering og forankring af fremtidens vagtplanlægning på social- og ældreområdet
Brænder du for implementering og forankring af nye initiativer, og er du stærk i relationsdannelse? Og har du evnen til at skabe følgeskab, sikre fremdrift og bevare fokus - samtidig med at du kan facilitere afprøvning og justering af løsninger i praksis?Hvis ja – så er du måske vores nye kollega! Du vil blive tilknyttet Social- og Seniorsekretariatet i Thisted Kommune i en midlertidig projektstilling, der løber til udgangen af 2027.
Social- og Seniorsekretariatet er et fællessekretariat for Ældre og Træning samt Handicap og Socialpsykiatri og består af fire teams: et konsulentteam, et administrativt team, et uddannelsesteam samt et kvalitetsteam. Samlet er vi med til at understøtte og udvikle store velfærdsområder med mange enheder og mange medarbejdere. Du vil blive tilknyttet konsulentteamet, som har meget erfaring i at arbejde projektorienteret, og dine kollegaer bliver derfor vigtige sparringspartnere, når du i en nyoprettet projektstilling skal bidrage til at implementere og forankre fremtidens vagtplanlægning på social- og ældreområdet.
Sådan bliver din hverdagSom konsulent i Thisted Kommune får du en central, udførende rolle i et nyt projekt, som har fokus på at skabe højere grad af medarbejderindflydelse på egen vagtplan ude på de enkelte arbejdspladser – f.eks. på plejecentre og botilbud. Det kræver bl.a. nye digitale løsninger og nye vaner, og her vil du i tæt samarbejde med medarbejdere, ledere og andre aktører skulle bidrage til at sikre fremdrift, fokus og omsætning af ambitioner til praksis.
Stillingen er praksisnær og kræver, at du kan navigere i en kompleks hverdag med mange interessenter. Du får mulighed for at afprøve nye løsninger i tæt dialog med dem, der skal bruge dem, og være med til at skabe varige forandringer i hverdagen - ikke kun for dine kollegaer men også for borgerne.
Dine primære opgaver bliver at:
- understøtte udvikling, afprøvning og implementering af nye arbejdsgange og digitale løsninger
- facilitere dialog og samarbejde med medarbejdere, ledere og vagtplanlæggere
- bidrage til fremdrift i projektet og sikre overblik over processer og leverancer
- indsamle erfaringer og justere løsninger på baggrund af praksis og feedback
- medvirke til forankring af løsninger i organisationens daglige drift
Om digVi søger en kollega, der motiveres af at skabe bevægelse og få ting til at ske. Du arbejder vedholdende for at få projektet til at lykkes, ser muligheder frem for begrænsninger og formår at opbygge stærke relationer. Samtidig kan du bygge bro mellem det, vi kender, og det, vi vil - så alle føler sig taget med på rejsen, uden at fokus på målet går tabt.
Vi forestiller os, at du, ud over relevant kandidatuddannelse:
- er stærk i relationsdannelse og trives i samarbejdet med mange forskellige aktører
- har lyst til at opbygge partnerskaber og opsøge nye samarbejdsmuligheder
- motiveres af at arbejde i et projekt, hvor løsninger udvikles undervejs
- arbejder selvstændigt og struktureret, men værdsætter sparring og fælles refleksion
- har erfaring med - og interesse for - at arbejde i en politisk styret organisation
Det får du hos osI Thisted Kommune arbejder vi med afsæt i fortællingen Thy til livet, hvor livskvalitet, nærhed og udvikling går hånd i hånd. Vi har mod til at afprøve nye løsninger og lære af erfaringer i praksis. Stillingen giver dig mulighed for at bidrage til løsninger, der gør en forskel i hverdagen - for både kollegaer og borgere.
I Social- og Seniorsekretariatet får du derudover bl.a.:
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger.
- Stor indflydelse på egen opgaveløsning.
- Et job inden for områder præget af aktuelle udviklingstiltag og mange samarbejdsrelationer.
- Et tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor dialog vægtes højt, og hvor vi har fokus på både det faglige og det sociale.
- En fleksibel arbejdsplads i forhold til arbejdstid- og sted.
Løn- og ansættelsesforholdStillingen er på 37 timer ugentlig, hovedsageligt inden for normal arbejdstid. Det er en midlertidig stilling, der løber til udgangen af 2027.
Din arbejdsplads er som udgangspunkt på rådhuset i Thisted, men du skal forvente at deltage i og afholde aktiviteter i hele kommunens geografiske område. Det forventes derfor, at du har kørekort og adgang til egen bil.
Ansøgningsfrist: Den 26. januar 2026 kl. 8.00
Samtaler: Forventes at afholdes den 29. januar 2026
Tiltrædelse: Den 1. marts 2026 eller efter aftale
Er du nysgerrig?Vil du vide mere om projektet og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder i Social- og Seniorsekretariatet, Nicolaj Bendix Borregaard, på telefon 21 31 89 24 eller projektleder for projektet, Marie Højhus, på telefon 24 84 45 57.