Fast fuldtidsstilling på 37 timerHar du stærke analytiske evner, flair for Excel og sans for skriftlig formidling? Trives du med at skabe overblik i komplekse sager og yde kvalificeret sparring til ledelsen – og samtidig være fleksibel og selvstændig i din opgaveløsning? Så er det måske dig, vi søger som ny konsulent til ledelsesunderstøttelse i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Om stillingenSom konsulent bliver du en central støtte for områdelederen på Det Socialfaglige Område. Din rolle er at sikre et solidt beslutningsgrundlag ved at bidrage med analyser, controlling og tekstproduktion samt understøtte ledelsen i komplekse sager. Stillingen indebærer også planlægning og koordinering af opgaver for tidsbegrænset personale samt administrative opgaver, der kræver både struktur og fleksibilitet.
Du får en varieret hverdag med stor selvstændighed, hvor din faglighed bliver sat i spil på tværs af mange opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:
- understøtte ledelsen i komplekse sager gennem sparring med afsæt i sagsoverblik og lovgivning
- deltage i controlling-arbejde med fokus på økonomistyring og budgetopfølgning
- udarbejde sagsfremstillinger og producere tekster til ledelsen målrettet en bred vifte af interessenter
- udfærdige analyser, både kvantitative og kvalitative samt arbejde med ledelsesinformation i Targit
- planlægge og koordinere opgaver for tidsbegrænset personale (fx praktikanter og medarbejdere i arbejdsprøvning)
- løse administrative opgaver, både ad hoc og faste
Vi ser gerne, at du:- har stærke samarbejds- og relationskompetencer
- har evnen til at skabe overblik og omsætte komplekst materiale til brugbar viden
- har stærke skriftlige kompetencer
- er fleksibel og trives med en varieret opgaveportefølje, samtidig med at du arbejder struktureret og systematisk – også når der er mange parallelle opgaver
- kan arbejde selvstændigt og planlægge egne opgaver
- har en relevant akademisk uddannelse
- har stærke it-kompetencer, herunder superbruger i Excel og kendskab til kommunale fagprogrammer som Nexus, Targit, SBSYS (eller andet ESDH-system), Karnov og SAPA
Vi tilbyder:- en arbejdsplads, hvor vi understøtter hinanden og værdsætter et godt samarbejde
- en stilling med stor selvstændighed og ansvar for egne opgaver
- et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
- fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for at præge arbejdsgange
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. februar 2026 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdspladsen er beliggende Odensevej 26a, 5772 Kværndrup.
Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om at være røgfri i arbejdstiden.
AnsøgningAnsøgningsfrist: d. 9. dec. 2025. Ansøgninger skal fremsendes via rekrutteringssystemet. Samtaler afholdes d. 12. dec. 2025.
Vil du vide mere?Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive spørgsmål og kontaktinfo til:
- Konstitueret Områdeleder for Myndighed Voksen Social samt Det Socialfaglige Område – Dennis Fredell Olsen (defro@fmk.dk)
Du bliver herefter kontaktet hurtigst muligt.
OBS! Hvis ansøgningsknappen ikke virker, kan du bruge
dette link til at sende din ansøgning