Har du lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling på Region Syddanmarks største hospital og hjælpe med at gribe det kvalitetsansvar sundhedsreformen giver os? Vi søger en konsulent til kvalitetsområdet, som er i vækst og står foran nye, spændende opgaver. Ud over vores allerede brede portefølje inden for kvalitetsudvikling får vi nu også en central rolle i at være med til at løfte de kvalitetsopgaver, som sundhedsreformen bringer med sig. Det betyder blandt andet, at vi skal arbejde målrettet med kvalitetsforbedringer i psykiatrien som led i integrationen med somatikken, og at vi får et udvidet ansvar for at sikre, at kvalitetsstandarderne også efterleves i de opgaver, vi overtager myndighedsansvaret for fra kommunerne.
Kvalitetsteamet i Sundhedsstaben understøtter OUH’s kliniske afdelinger i arbejdet med at skabe sikre patientforløb med høj faglig kvalitet. Vi arbejder ud fra, at systematisk udvikling af sundhedsydelser bidrager til at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb; både i somatikken, på tværs af sektorerne i samarbejdet med almen praksis og kommunerne samt fremadrettet også i psykiatrien. Vores mål er at sætte patienten og borgeren først, og vi arbejder derfor målrettet på at levere suveræn kvalitet i alt, hvad vi gør.
Sammen med teamets øvrige medarbejdere skal du arbejde med datadrevet udvikling og sikre læring på tværs i forhold til data fra blandt andet de kliniske kvalitetsdatabaser, utilsigtede hændelser, landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) og patientklager. Vi søger en kollega, som både drives af at fordybe sig i data, samarbejde med forskellige parter omkring forbedringer og som kan tage fat på de mange og vigtige drifts- og udviklingsopgaver i teamet.
Dine opgaver bliver, enten alene eller sammen med teamet, at: - Tage del i at sikre at den organisering, som sundhedsreformen lægger op til, kommer til at bygge på et stærkt kvalitetsfundament.
- Styrke og videreudvikle OUH’s evne til at være en lærende organisation.
- Videreudvikle og drifte kvalitets- og patientsikkerhedsområdet og have fokus på at være proaktiv i forhold til organisationens og direktionens behov.
- Monitorere data og, sammen med klinikken, omsætte resultater til konkrete handleplaner, der understøtter udvikling og forbedring ved manglende målopfyldelse.
- Understøtte og facilitere programledelserne for en række kliniske kvalitetsdatabaser.
- Arbejde med at skabe synergi mellem datakilder som kvalitetsdata, klager, UTH og LUP.
- Udvikle kvalitetsteamet således at vi er klar til opgaverne, som sundhedsreformen og integrationen mellem somatik og psykiatri stiller.
Vi ser gerne, at du: - Har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende niveau, evt. som en overbygning på en sundhedsfaglig uddannelse.
- Har kendskab til kvalitetsområdet, herunder arbejdet med kliniske kvalitetsdatabaser, kliniske retningslinjer eller LUP resultater.
- Har erfaring med datahåndtering i det kommunale område eller psykiatrien.
- Har erfaring fra stabsarbejde i en politisk ledet organisation evt. et sygehus.
- Har kompetencer som sagsbehandler og kan arbejde selvstændigt fx med strategiske oplæg og direktionssager.
- Kan arbejde både på overordnet strategisk niveau og med mere praktisk orienterede opgaver samt trives med både udviklings- og driftsopgaver.
- Har stærke mundtlige og skriftlige formidlingskompetencer.
- Tænker tværgående og helhedsorienteret i forhold til opgaveløsningen.
- Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere og formidle på alle niveauer.
Som person lægger vi vægt på: - At du er analytisk stærk og motiveres af at udvikle behandlingskvaliteten via dataanalyser.
- At du er struktureret, systematisk og proaktiv.
- At du kan lide at arbejde selvstændigt og i teams.
- At du er fagligt nysgerrig og opsøgende for dialog og løsninger.
- At du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Hvem er vi? Du bliver en del af Team Kvalitet, hvor du får otte kollegaer. Teamet kendetegnes ved en høj specialiseringsgrad, og du vil især skulle løfte opgaver inden for kvalitet, men også kunne koble kvalitet med fx patientsikkerhed, forbedringer m.m. Teamets rolle er at være stabsunderstøttende både for direktionen og klinikken, samtidig med at understøtte udbredelse af viden om forbedringsarbejdet og arbejdet med patientoplevelsen. Vi gør dette i en fælles indsats, hvor vi sammen udvikler os, og hvor vi vægter højt, at vi kan sparre og støtte hinanden i et trygt miljø.
Sundhedsstaben blev etableret den 1. august 2025 som en del af en justering af organiseringen på OUH med henblik på, at stabene bedst muligt understøtter implementeringen af sundhedsreformen på OUH i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere internt i Region Syddanmark og vores eksterne samarbejdspartnere. Vi er i alt ca. 42 kollegaer i SUS inklusive ledelsen.
Sundhedsstabens bidrager sammen med de øvrige stabsenheder til, at de kliniske afdelinger på OUH tilbyder nære, lige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Vi har særlig fokus på at understøtte kvalitetsudvikling, planlægning, udvikling og sundhedssamarbejde – både i forhold til de behandlingsopgaver, som OUH løser som specialiseret sygehus og de nye opgaver, som OUH skal løfte som led i implementeringen af sundhedsreformen.
Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til planlægning af nye eller ændrede former for patientbehandling og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden har Sundhedsstaben en særlig rolle i forhold til betjening af Sundhedsråd Fyn – en opgave vi løser i tæt samarbejde med bl.a. Direktionssekretariatet.
Sundhedsstaben på OUH består af to funktionsområder –
Kvalitet og Patientsamarbejde samt
Planlægning og Udvikling. Desuden er ”Tværgående OUH-indsatser” og ”afdelingssupport” forankret i Sundhedsstaben.
Kvalitet og Patientsamarbejde arbejder med den organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitet ved at understøtte OUH’s direktion og forskellige afdelingsledelser. Vi står i spidsen for arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel og understøtter implementeringen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de kliniske afdelinger om udvikling af redskaber til kvalitetsforbedring, monitorering og patientsikkerhed. Et andet fokusområde er patient- og pårørendesamarbejde samt arbejdet med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO). Kvalitet og Patientsamarbejde har ca. 27 medarbejdere.
Planlægning og Udvikling bistår de kliniske afdelinger, direktionen og andre samarbejdspartnere i at skabe løsninger inden for; strategisk funktionsplanlægning, fysisk planlægning, kapacitetsplanlægning, strategisk økonomisk planlægning og implementering og forberedelse mod ibrugtagningen af det nybyggede sygehus. I praksis betyder det, at vi arbejder med udviklingsprocesser, der skal forbinde dele af opgaverne på sygehuset til en helhed og understøtte tilblivelsen af morgendagens OUH og sundhedsvæsen.
Planlægning og Udvikling har ca. 12 medarbejdere
Tværgående OUH-indsatser løser opgaver på tværs af stabe og kliniske afdelinger, og
Afdelingssupport løfter supportopgaver på tværs internt i SUS.
Trivsel og udvikling I Sundhedsstaben har vi fokus på det gode arbejdsliv. Vi vil gerne værne om og udvikle den gode arbejdsplads, der er kendetegnet ved godt kollegaskab, faglige fællesskaber, den enkelte medarbejders trivsel og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal foregå i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone. Dette understøttes af et tæt samarbejde i arbejdsmiljøgrupperne og i vores TRIO.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller snarest muligt. Den er på 37 timer/uge med ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og gældende overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.
Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Louise Lund på tlf. 20 59 45 96 eller e-mail louise.lund
@rsyd.dk eller kvalitetschef Sille Christine Kloppenborg ved at sende en sms til tlf. 20 58 96 11 eller skrive til e-mail
sck@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfristen er den 3. oktober 2025 kl 23.59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. oktober 2025 og evt. 2. samtaler den 24. oktober 2025.