Har du lyst til at arbejde med at understøtte den politiske og ledelsesmæssige beslutningsproces i en stor politisk organisation? Har du blik for, hvordan IT-systemer og AI kan anvendes til at gøre arbejdsgange smartere? Og har du sans for detaljen samtidig med, at du får ting til at ske?
Så læs med her!
Om stillingen Du bliver en del af sekretariatet i forvaltningens administrative afdeling Stab. Stab understøtter forvaltningen inden for digitalisering, økonomi, jura, kommunikation, strategi, HR og ledelse. Her bliver dine opgaver bl.a. at understøtte vicedirektøren, kvalitetssikre og koordinere mødemateriale, henvendelser og indstillinger til Klima, Miljø- og Teknikudvalget og Klima, Miljø- og Teknikforvaltningens borgmester, øverste ledelse og tværgående sekretariatschefgruppe.
Du kommer derfor til at fungere som bindeled mellem de faglige enheder og det politiske og ledelsesmæssige niveau. En vigtig del af jobbet består i at samarbejde om at finde løsninger, få sager ordentligt belyst og sikre høj kvalitet i afdelingens leverancer samt bidrage til effektiv koordinering.
Herudover får du ansvar for at være tovholder på arbejdet med effektive godkendelsesprocesser i sagsforelæggelsessystemet F2 med fokus på velfungerende arbejdsgange og et tæt samarbejde med forvaltningens øvrige afdelinger og rådhussekretariat.
Du bliver også tovholder og facilitator på Stabs AI-netværk, der skal etableres, og som har til formål at gøre os klogere på, hvordan AI kan udnyttes i vores arbejde.
Endelig får du ansvar for den administrative understøttelse af forvaltningens tværgående sekretariatschefgruppe, hvor du vil stå for udarbejdelse af mødedagsorden og -referater og kvalitetssikring af materiale.
Generelt for stillingen gælder, at du får en varierende hverdag med løbende og korte deadlines og en bred kontaktflade til dine kolleger på tværs af forvaltningen.
Vi forestiller os, at du - er en holdspiller, som ved, at dialog oftest er vejen frem, og som tager selvstændigt initiativ og ansvar i det daglige arbejde
- er servicemindet og løsningsorienteret
- er strukturereret, god til at koordinere og forstår organisatoriske processer
- har forståelse for IT-systemer og kan formulere, hvad det systemmæssigt stilles af krav for, at de administrative beslutningsprocesser understøttes
- har en relevant akademisk uddannelse og måske erfaring fra en politisk styret organisation
Kendskab til eDoc og F2 er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder - et velfungerende sekretariat tæt på afdelingens vicedirektør med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger
- en bred kontaktflade på tværs af forvaltningens afdelinger og rådhussekretariat
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, tillid og fleksibilitet, og hvor der bliver grinet meget
Om os Stab Sekretariat løfter en lang række opgaver og har bl.a. ansvaret for understøttelsen af Stabs vicedirektør og koordinering af afdelingens processer ind mod det politiske udvalg, borgmesteren og forvaltningens. Herudover har Sekretariatet også ansvaret for drift og vedligehold af forvaltningens to administrative bygninger.
Sekretariatet består af 12 medarbejdere i alle aldre. Vi er dedikerede, ambitiøse, erfarne og lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab.
Fysisk er stillingen placeret på Islands Brygge 37 med udsigt til havnen, og stillingen forventes besat på niveau som fuldmægtig.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Peter Vogelsang på 21 81 79 91 eller ledelseskonsulent Pouline Wendelboe Mortensen på 23 47 49 45.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Klima, Miljø- og Teknikforvaltningen på www.kk.dk.
Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026
Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 19. og tirsdag den 20. januar 2026. 2. samtale forventes afholdt mandag den 26. januar 2026.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.