Konsulent til implementering af velfærdsteknologi i Social- og Sundhedsforvaltningen

fuldtid
Konsulent til implementering af velfærdsteknologi i Social- og Sundhedsforvaltningen
  • Gladsaxe Kommune
  • Rådhus Alle 1, 2860 Søborg
Digitalisering og Hverdagsteknologi i Social- og Sundhedsforvaltningen søger en kompetent og energisk konsulent med personlig gennemslagskraft og lyst til at arbejde med alle de processer, som en god implementering af nye teknologier kræver.

Hvis du har erfaring med at implementere digitale og velfærdsteknologiske løsninger og har kompetencer inden for projektstyring, ideudvikling og analyse af behov og arbejdsgange, så kan vi tilbyde et spændende og afvekslende job med gode kollegaer.

Vi søger
Vi søger en kollega, der har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med medarbejdere, ældre borgere og mennesker med handicap, som skal bruge de nye løsninger.
  • Du skal kunne kortlægge og analysere arbejdsgange. Dertil afprøve og implementere nye teknologier samt i samarbejde med brugerne evaluere forandringerne.
  • Du skal, have forståelse for forandringsprocesser og være i stand til at opbygge og facilitere et netværk af fagpersoner til at understøtte processerne omkring brugen af velfærdsteknologi.
  • Du skal være nyskabende og kunne udfordre praksis og være synlig de steder, hvor teknologien skal implementeres, så medarbejdere og ledere motiveres til at forandre praksis.
  • Du må også gerne have teknisk flair, så du kan sætte dig ind i teknologien, der skal implementeres og hjælpe teknologien fra leverandør til brugere i forvaltningen.
  • Du må gerne have organisatorisk indsigt i social- og sundhedsområdet.
  • Du har en akademisk baggrund, fx inden for velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, antropologi eller en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund med indsigt inden for velfærdsteknologi.

Dine opgaver
Som konsulent i Digitalisering og Hverdagsteknologi varetager du en bred vifte af opgaver, herunder:
  • Understøtte skalering af skærmbesøg og udbredelse af telemedicin, herunder særlig opmærksomhed på ledelsesmæssig implementering.
  • Udbredelse og skalering af velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde.
  • Integration og udbredelse af AI i teknologier og arbejdsprocesser.
  • Rådgive, vejlede og udvikle brugen af velfærdsteknologi i Social- og Sundhedsforvaltningen.
  • Diverse ad-hoc projekter, fx udbud, evaluering, understøtte politiske sager.
  • Samarbejde eksternt med virksomheder, andre kommuner, KL og andre relevante aktører inden for velfærdsteknologiområdet.

Vi tilbyder
Du vil få en spændende rolle i en kommune, der er ambitiøs på velfærdsteknologi- og digitaliseringsområdet og har et bredt samarbejde med virksomheder, andre kommuner og centrale aktører på området.

Derudover får du:
  • Muligheden for at præge udviklingen af løsninger, der gør en forskel for både borgere og medarbejdere.
  • Et arbejdsområde, hvor reformerne står i kø og skaber behov for nye digitale og teknologiske løsninger.
  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger og med et stærkt fokus på tværgående samarbejde.

Arbejdet som konsulent er forankret i Staben i Social- og Sundhedsforvaltningen, som består af tre enheder; Administration og Udvikling, Økonomi og Styring samt Digitalisering og Hverdagsteknologi. I Staben er vi optaget af at samarbejde på tværs og levere en relevant og helhedsorienteret stabsunderstøttelse. I Staben arbejder i alt ca. 90 medarbejdere.

Digitalisering og Hverdagsteknologi består af 15 medarbejdere, som arbejder i 3 teams, hvor Hverdagsteknologiteamet er det ene. Du og dit team har base på Rådhuset, men du vil også tit befinde dig på pleje- og botilbud i kommunen, i hjemmeplejen eller andre steder, hvor man skal til at tage ny teknologi i brug.

Social- og Sundhedsforvaltningen består, udover Staben, af Borgerservice, Unge og Beskæftigelse (BUB), Sociale Tilbud og Indsatser (STI) og Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen (SR) og beskæftiger i alt ca. 2.800 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en 37 timers stilling.

Tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi er en arbejdsplads med gode muligheder for hjemmearbejde.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV senest den 27. november.

1. samtalerunde er planlagt den 3. december 2025 og 2. samtalerunde bliver den 10. december 2025.

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Digitalisering og Hverdagsteknologi Thomas Hausgaard på telefon 39 57 55 26 / thohau@gladsaxe.dk
eller konsulenterne:
Camilla Lynge Ellitsgaard på telefon 39 57 55 39 / calyel@gladsaxe.dk
Astrid Bjerg Caspersen på telefon 23 64 02 01 / asbjca@gladsaxe.dk

Du kan læse mere om Gladsaxe kommune og Social- og Sundhedsforvaltningen på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind