Konsulent til fundraising inden for Klima

fuldtid
Konsulent til fundraising inden for Klima
  • Aarhus Kommune
  • 8220 Brabrand

Brænder du for at gøre en forskel i den grønne omstilling? Har du evnerne til at hjælpe fagmedarbejdere med at søge midler hjem fra fonde? Og kan du hjælpe dem i gang med de administrative rutiner, når de får deres projekter igennem nåleøjet? Så er du måske vores nye konsulent.

De grønne ambitioner er høje i Aarhus Kommune, og der arbejdes målrettet med at tackle klima- og biodiversitetskriserne. I 2008 besluttede byrådet, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030. 

Siden da er der gennemført mange vigtige initiativer, og vi er nået mere end halvvejs i mål. I 2024 blev der indgået en politisk forlig for en opdateret klimaplan, som blev godkendt i juni 2025. 

Klimaplan 2025-2030 indeholder 37 forskellige indsatser inden for 8 forskellige indsatsområder og for at nå i mål med co2 -neutralitet er der brug for en fokuseret indsats, som både kræver dygtig projektledelse og midler til realisering af de mange projekter. 

Klimaplanens projekter løses i et tæt samarbejde med og mellem de mange afdelinger i Aarhus Kommune, som også har andre vigtige opgaver end klima. I klimaprojekterne er der således også øje for andre vigtige dagsordener, hvor synergier til biodiversitet, sundhed, livsglæde m.m. er vigtige at få integreret i og de projekter, der skal søges midler hjem til.

Om jobbet:
Du får til opgave at styrke fundingindsatsen i samarbejde med kolleger i andre afdelinger med de relevante fagligheder og ansvarsområder.

Du får mulighed for at sætte et aftryk på klimaindsatserne i Aarhus Kommune i krydsfeltet mellem EU-politiske dagsordener og hverdagen i en kommunal forvaltning. Desuden kommer du til at bevæge dig rundt inden for flere grene af den grønne omstilling på tværs af kommunens afdelinger.

Dit ansvar vil være, at:

  • Overvåge fundingmuligheder og indkaldelser og koble muligheder med ønsker til projekter i organisationen (screening og matchmaking).
  • Bistå fagafdelinger med at samle danske og europæiske konsortier til projekter og skrive ansøgninger.
  • Støtte og hjælpe de faglige afdelinger med at administrere og afrapportere projekter i relation til krav og ønsker fra fonde og EU-programmer.
  • Sekretariatsbetjene styregruppen med mødekoordinering, dagsordener og referater.
  • Afrapportere til styregruppe, ledelse og Byråd om fremdrift og resultater for enhedens arbejde.
  • Bidrage til videndeling mellem vigtige aktører, fundingenheder og medarbejdere på tværs af kommunen, andre kommuner og europæiske partnere.
     

Opgaverne løses i samarbejde med enhedens anden konsulent. Opgaver og ansvar aftales indbyrdes mellem jer.

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab

Du bliver en vigtig del af indsatsen, og du kan glæde dig til:

  • Et arbejde som gør en forskel for den grønne omstilling.
  • At arbejde sammen med engagerede ledere og medarbejdere om at skabe forandringer i samfundet.
  • Et afvekslende arbejde med mange store udfordringer af teknisk, strategisk og politisk karakter.
  • Opgaver som kræver gode relationer og tæt samarbejde med mange interne og eksterne aktører.
  • Internationalt samarbejde, videndeling og netværk i Europa.
  • At blive del af Klimasekretariatet, der er præget af stor dynamik, engagement og godt kollegaskab.
  • En hverdag, hvor du har stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde og forventes at tage ledelse af den samlede opgaveløsning i samspil med dine kollegaer.
  • En arbejdsplads, hvor vi tilbyder løbende kompetenceudvikling.
     

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har en længerevarende uddannelse, gerne inden for et område, hvor tværfaglighed er en selvfølge.
  • Har en bred, faglig indsigt i klima og biodiversitet. Lige fra teknologi og naturvidenskab til adfærd og forbrug.
  • Har erfaring med ledelsesinformation og økonomistyring.
  • Er samarbejdsorienteret og trives både for bordenden og som vandbærer for andre.
  • Kender til de danske og europæiske politikker indenfor klima og biodiversitet.
  • Har erfaring med at skrive ansøgninger til danske og europæiske fonde. Gerne indenfor, Horizon Europe, Interreg, LIFE, Driving Urban Transitions, og de danske og europæiske Innovationsfonde.[HS1] 
  • Har kendskab til fundraising inden for klimagasreduktion, klimatilpasning, samt natur og biodiversitet.
  • Har erfaring med projektledelse- og administration.
  • Forstår at skabe meningsfulde samarbejdsrelationer og facilitere fælles udviklingsprocesser.
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Er en systematisk og vedholdende person, der formår at skabe og fastholde struktur, mening og retning i arbejdet.
  • Er en sikker kommunikator, også på engelsk.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer
Forventet ansættelse 1. november 2025 eller efter nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Henrik Vest Sørensen, heves@aarhus.dk, 40400285 eller fundraiser Mads Nansen Paulsen, manap@aarhus.dk, 23282411.. 

Vil du med på holdet?
Lyder det som noget for dig så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist:  5. september 2025

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 12. september 2025 og 2. samtale den 17. september. 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Om os
Du bliver en del af Klimasekretariatet, der understøtter Aarhus Byråd, direktørgruppen og de mange ledere og medarbejdere, der arbejder med klima på tværs af kommunen. 

Vi er en velfungerende afdeling på 16 medarbejdere, der har forskellige uddannelser og baggrunde. Vi tilpasser og udvikler løbende, så vi bedst muligt kan understøtte de strategiske og organisatoriske opgaver i klimaindsatsen.

I Klimasekretariatet er vi inddelt i faggrupper, der hver især sætter fokus på bestemte fagdiscipliner, og der deles viden på tværs efter behov.

”Funding” er en af faggrupperne, hvor der er tilknyttet 2 fuldtidsansatte, der har til opgave at skaffe midler til klimaprojekter og det er her du kommer ind i billedet.   

Du kan læse mere om arbejdet og arbejdspladsen her:

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Information om Teknik og Miljø: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/teknik-og-miljoe/

Klimaindsatsen i Aarhus: Ny plan skruer op for tempoet mod klimaneutralitet

Biodiversitet: Naturkvalitetsplan

Klimatilpasning: Klimatilpasningsplan 2024-2030
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind