Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
Er du god til at skabe struktur og sikre, at opgaver bliver løst – både effektivt og i god kvalitet?
Og motiveres du af at være en betroet sparringspartner for ledelsen i et HR-team med stærkt samarbejde og høj faglighed?
Vi udvider HR-teamet som følge af nye opgaver og øget aktivitet i organisationen – og søger derfor endnu en dygtig kollega.
Velkommen til dit team
Du bliver en del af HR-teamet i funktionsområdet Sekretariat og Digitalisering, som tæller ca. 59 medarbejdere fordelt på flere fagområder: HR, ledelsesbetjening, Digitalisering, Service & administration, lægevagtssekretariat, vagtplanlægning, bygninger og logistik.
HR-teamet består af 9 medarbejdere og en faglig koordinator. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og løser opgaverne i fællesskab. Du får en hverdag med tæt samarbejde, faglig sparring og fokus på at hjælpe hinanden og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.
Du refererer til sekretariatschefen.
HR-teamet er bindeleddet mellem ledelsen og Koncern HR, og vi arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi sætter en ære i at servicere ledelsen og medarbejderne på tværs - uanset om det er på det kliniske eller administrative område eller om behovet er i Sorø, Næstved eller en af vores andre lokationer.
Din kommende kollega Charlotte Fonzerra fortæller: "Vi har en stærk samarbejdskultur med åben kommunikation og klare mål. Vores leder bakker os op, og der er fokus på trivsel og anerkendelse – det skaber en motiverende arbejdsplads, hvor jeg trives."
Der venter dig mange spændende opgaver
Som HR-konsulent bliver du en central del af den daglige drift og en vigtig administrativ støtte for både ledere og medarbejdere. Du får mange faste opgaver, som kræver, at du trives med struktur, systemer og sagsbehandling.
En væsentlig del af året understøtter vi vaccineindsatsen, hvor du spiller en praktisk og koordinerende rolle i forbindelse med rekruttering, onboarding og fratrædelser.
Eksempler på dine opgaver:
Du bliver godt klædt på til opgaven med støtte fra en mentor, der hjælper dig godt ind i både vores kultur og arbejdsgange. Derudover får du faglig sparring og støtte fra vores koordinator og øvrige kolleger i teamet.
Vores forventninger til dig
Du har erfaring med HR-opgaver og en forståelse for, hvordan HR kan gøre en forskel i en politisk styret hverdag. Du er vant til at arbejde tæt sammen med både ledere og kollegaer og bidrager med dine kompetencer, når der skal findes gode løsninger.
Du har en systematisk tilgang til dit arbejde – også når planer ændrer sig, og nye opgaver opstår. Hos os er der både faste rutiner og en god portion ad hoc-opgaver, som kræver, at du kan bevare overblikket og prioritere, når tempoet er højt.
Som person tager du ansvar for dine opgaver og møder dine kolleger med en positiv og tillidsfuld tilgang. Du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor både driftsopgaver og forbedringsinitiativer fylder. Du formulerer dig klart – både mundtligt og skriftligt – og bidrager gerne til at skabe overblik med gode procedurer og skabeloner.
Vi forventer, at du:
Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har kendskab til ESDH-systemer og rekrutteringsværktøjer. Vi bruger GetOrganized og HR-ON i Det Nære Sundhedsvæsen.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat d. 1. august 2025 eller snarest derefter.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Regionshuset, Alleen 15. 4180 Sorø. Der kan dog forekomme aktivitet på andre matrikler.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er flekstidsordning i Regionshuset.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode parkeringsforhold, kantine- og frugtordning og regelmæssig togdrift til både København og Fyn. Desuden har vi en personaleforening med bl.a. tilknyttet motionsklub.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 10. juni 2025
Vi forventer at afholde 1. samtale som virtuel screening d. 16. juni 2025
2. samtalerunde forventes afholdt d. 23. juni 2025.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Sekretariatschef Dorthe Fischer Mathiesen på mail: dml@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: lægevagten, nærklinikkerne, sæsonvaccinationer, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.