Vil du bidrage aktivt til udviklingen af Danmarks internationale nationalpark, så er chancen der nu! Nationalpark Vadehavet blev indviet den 16. oktober 2010 og er med sine 1459 km2 Danmarks største nationalpark. Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder og nationalparken rummer natur- og kulturhistoriske værdier af højeste internationale værdi og er UNESCO Verdensarv.
Som konsulent i nationalparkens sekretariatet skal du arbejde med naturforbedring af især nationalparkens terrestriske natur, herunder formidling, udvikling og drift. Du får en central rolle i samarbejdet med lokale lodsejere, grønne organisationer, kommuner, fonde, frivillige o.a. foruden samarbejder med Vadehavspartnere i Tyskland og Nederlandene. Vi arbejder på et frivilligt grundlag og derfor er det afgørende, at du er tillidsvækkende og relationsskabende og kan lide at tale med folk. Viden om natur og naturforvaltning er et krav. Kendskab til Vadehavets enestående natur er en fordel. Du er en dygtig projektleder og har givetvis erfaring med fundraising hos EU og fonde. Er du også en god formidler er det kun en styrke.
Du kan læse mere om os og vores aktiviteter i ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2025-2030’ på
www.nationalparkvadehavet.dk.
Arbejdsopgaver Som konsulent skal du arbejde med natur- og landskabsprojekter sammen med dine kolleger og vores mange samarbejdspartnere, herunder især:
- Kyst- og ynglefugleprojekter i et af verdens vigtigste områder for fugle, Mere natur på private arealer, Insekter og planter mv.
- Udvikling, ledelse, formidling og drift af projekter og initiativer.
- Bidrage til fundraising og sikre et godt samarbejde med fonde, myndigheder, frivillige og interessenter.
- Sikre faglighed i høringssvar og i forhold til kolleger, bestyrelse og samarbejdspartnere.
Faglige kvalifikationer Som naturkonsulent forventes det, at du:
- Har en relevant uddannelse.
- Har erfaring med projektudvikling og projektledelse.
- Har kendskab til regler og rammer for naturforvaltning og -beskyttelse.
- Er vant til at formidle dig på skrift og i tale på dansk og engelsk og gerne også på tysk.
Kompetenceprofil Som naturkonsulent forventes det, at du har initiativ og lyst til at være udfarende. Er god til at kommunikere på tværs samt indgå i netværk, hvor du er en naturlig projektleder der understøtter dialogen frem mod de fælles mål for samarbejdet. Vi lægger endvidere vægt på din evne til at:
- Arbejde selvstændigt og indgå i et team med en positiv indstilling.
- Strukturere dit arbejde, gennemføre og afslutte opgaver til de aftalte deadlines.
- Have overblik samtidig med du har sans for detaljen i opgaverne.
- Navigere i et politisk miljø og kommunikere med myndigheder.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Du vil referere til nationalparkchef Peter Saabye Simonsen.
Du har kørekort til personbil og mulighed for at stille bil til rådighed i tilknytning til arbejdet.
Ansættelsesområdet er Nationalpark Vadehavet. Sekretariatet har til huse i den charmerende præstegård Havnebyvej 154, 6792 Rømø.
Yderligere oplysninger Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Peter Saabye Simonsen på tlf. 93 56 40 99.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
24. november 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 50/2025 og ønsker stillingen besat hurtigst muligt derefter.