Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger dygtige konstruktionsingeniører i alle erfaringsniveauer med interesse for trækonstruktioner, bæredygtighed og forretningsudvikling. Vi arbejder med både nybyg og renovering samt udviklings- og eksperimentelle projekter – i alle skalaer.
Som konstruktionsingeniør hos Holst Engineering vil du få en alsidig rolle, hvor dine opgaver typisk vil omfatte skitsering, udvikling af løsningsforslag i konceptfasen samt tegning, beregning og dokumentation af bærende konstruktioner samt projektledelse. Vores ambition er at matche dine kompetencer og interesser med de rette opgaver.
D I N E K O M P E T E N C E R
Det vægtes højt, at du har en stærk faglighed inden for statik, Computational Design (Rhino/Grasshopper) og Revit. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med trækonstruktioner, bæredygtighed og LCA. Derudover er interesse for og kendskab til project management samt forretningsudvikling meget velkomment.
Vi er i en spændende udviklingsfase og har brug for dygtige fagfolk, vi kan stole på. Du skal kunne arbejde selvstændigt og lede projekter, men vi løfter altid opgaverne i fællesskab som et team. Vi sørger for en grundig introduktion til vores arbejdsprocesser og giver dig gradvist mere ansvar i takt med din udvikling, afhængig af din erfaring og personlighed.
Arbejdstid og -sted er fleksibelt, men som udgangspunkt regnes der med en hybrid arbejdsplads med en 4-5 dages arbejdsuge, hvoraf mindst 3 dage er på kontoret. Dette kan selvfølgelig tilpasses efter behov og ønsker. Opstart hurtigst muligt efter afholdelse af samtaler.
Du vil få en kontorplads i et lille, livligt kontormiljø på Amager, et stenkast fra Kløvermarken, med adgang til modelværksted med bl.a. 3D-printer, CNC-fræser og bordtennisbord. Vi tilbyder et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø med en fri og venskabelig tone.