Kongehuset søger en engageret og faglig dygtig kok

fuldtid
Kongehuset søger en engageret og faglig dygtig kok
  • Fugl Leonhardt ApS
  • Slotsplads 5, 1257 København
Kongehuset søger en dygtig og passioneret kok, der brænder for at skabe mad – både de daglige måltider og måltiderne til de officielle arrangementer som gallatafler, middage og frokoster. Som kok ved Hoffet bliver du en del af et engageret og dynamisk team, der arbejder tæt sammen for at levere en gastronomisk oplevelse for den kongelige familie og husets gæster med fokus på høj kvalitet og gode råvarer.

Kongehuset er en særlig arbejdsplads i et unikt miljø. Hoffet varetager en bred vifte af opgaver i forbindelse med den kongelige families virke. Det er en arbejdsplads med stor faglig stolthed og et stort engagement. Opgaverne er mangfoldige, medarbejderskaren spænder fagligt set bredt. Vi hjælper hinanden på tværs af faglige baggrunde og samarbejder om at udføre opgaverne med høj kvalitet og blik for Kongehusets særlige rolle. Som kok bliver du en del af et hus, der fungerer som en dynamisk og moderne organisation, der samtidigt værner om sine traditioner.

Om stillingen I Køkkenet varetager vi alle en bred vifte af gastronomiske opgaver i forbindelse med den kongelige families virke. Du vil indgå i et mindre og dedikeret team, der varetager tilberedning af dagens hovedmåltider - samt personaleforplejning til vores kolleger på tværs af faggrupper. Derudover vil du – sammen med dine dygtige kollegaer - skulle planlægge, forberede og lave maden til de officielle arrangementer som gallatafler, middage, frokoster mv.

Dine hovedarbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • tilberedelse af daglige måltider og mad til officielle arrangementer med fokus på høj kvalitet og gode råvarer
  • indkøb i forbindelse med den daglige drift af køkkenet samt til arrangementer
  • rengøring og vedligeholdelse af køkken og køkkeninventar
  • bidrag til et kreativt og samarbejdende arbejdsmiljø, hvor idéer og eksperimenter er velkomne i fællesskab med teamet.
Vi søger en kollega, der:

  • er uddannet kok og har en solid erfaring som kok
  • har stor passion for gastronomi og kvalitet
  • trives både med hverdagsretter og den højgastronomiske menu til gallamiddagen
  • kan navigere og trives i en omskiftelig hverdag, hvor dagligdagen er centreret omkring den kongelige families kalender og aktiviteter
  • har kørekort.
Som person er du:

  • udadvendt, teamorienteret og trives i et miljø, hvor samarbejde og ansvarsfølelse er helt essentielt
  • kreativ, men samtidig respektfuld over for teamets fælles vision og arbejdsprocesser
  • nysgerrig på nye gastronomiske trends og teknikker, som du naturligt holder dig opdateret om.
Vi tilbyder

  • en unik mulighed for at arbejde i en historisk institution, hvor tradition og modernitet går hånd i hånd
  • en arbejdsplads hvor professionalisme og kvalitet er grundlæggende værdier
  • mulighed for faglig udvikling
  • betalt frokostpause, sundheds- og gruppelivsforsikring, fysioterapi, massage og træningsfaciliteter
  • et godt kollegafællesskab i nogle helt særlige rammer.
Ansættelsesforhold Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt, men arbejdsugen kan variere, for eksempel i forbindelse med større arrangementer. Der vil være aften- og weekendarbejde og arbejde i forbindelse med højtiderne. Vi arbejder ud fra en vagtplan, der knytter sig til kalenderen, som er aktiv og løbende ændres.

Hovedarbejdsstederne er Amalienborg og Kancellihuset ved Fredensborg Slot, men der vil også i mindre omfang være udstationering til de øvrige slotte og ejendomme, som benyttes af den kongelige familie. I forbindelse med udstationering stilles der overnatningsmulighed til rådighed.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem Hoffet og Hoffunktionærforeningen på overenskomstlignende vilkår hovedsageligt baseret på fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisation (OAO-S fællesoverenskomst) og cirkulære om Kostfagligt uddannet personale – køkken.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning og kontaktoplysninger Rekrutteringsfirmaet FUGL LEONHARDT varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Du kan søge stillingen ved at sende ansøgning og CV med billede til rekrutteringsfirmaet FUGL LEONHARDT via linket. Hvis du har spørgsmå,l kan du kontakte Suzette Fugl eller Connie Leonhardt på e-mail rec@fuglleonhardt.dk eller telefon 70 33 00 00.

Relevante kandidater indkaldes løbende til samtaler.

Hoffet opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Læs mere om Kongehuset på www.kongehuset.dk og på Kongehusets sociale medier @detdanskekongehus.

Om Hoffet som arbejdsplads

Hoffet er oprindeligt betegnelsen for den kongelige families administration og husholdning. Vi er ca. 140 medarbejdere med forskellige baggrunde som bl.a. kokke, livrister, taffeldækkere, kuske, chauffører, møbelsnedkere, rengøringsassistenter, kontorbetjente, administrative kontormedarbejdere, kommunikations-, økonomi- og personalemedarbejdere.



Log ind