Kongebrocenteret i Christiansfeld søger SSH eller SSA til fast stilling i aftenvagt

fuldtid
Kongebrocenteret i Christiansfeld søger SSH eller SSA til fast stilling i aftenvagt
  • Plejehjem Kongebrocentret
  • Kongebrocentret 1-52, 6070 Christiansfeld

Ønsker du et job, hvor du hver dag kan mærke, at du gør en reel forskel - for mennesker, der virkelig har brug for dig?

Kongebrocentret ligger i den historiske Herrnhutby Christiansfeld, midt i et naturskønt område ved Taps Å. Centeret har 38 plejeboliger med plads til 40 beboere fordelt på fire bo enheder.

På Kongebrocentret ønsker vi, at beboerne oplever selvværd, værdighed og ansvar for eget liv.
Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med beboerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring det liv, der leves på vores plejehjem. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med at skabe en meningsfuld hverdag, hvor det er beboerens ressourcer, ønsker og livsmønster, der er i centrum. 

Derfor skal du vælge os

  • Et meningsfuldt og varieret arbejde, hvor ingen dage er ens

  • Et stærkt fagligt fællesskab, der støtter, sparrer og løfter sammen

  • Fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsglæde

  • Grundig introduktion og mentorordning, så du får en tryg start

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

På Kongebrocentret er vi en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, som har en klar vision:  Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør.
Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er:   

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 

  • Alt inden for din radar er dit ansvar 

  • Det er borgerens plan/aftale 

  • Sæt fællesskabet i spil 

  • Gå borgeren i møde 

Du kan finde mere information om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvvaerdogsammenhaeng.dk.

Løn og ansættelsesvilkår: i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information:

  • Gruppeleder Ingrid Dinesen på tlf. 7320 2020

  • Plejehjemsleder Judith Juhl Silberg på tlf. 2149 7401

Hvis du har lyst til at kigge forbi til en kop kaffe og blive vist rundt på vores fine sted, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig! 


Send din ansøgning via knappen "Søg stillingen".
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 19. november 2025
Ansættelsessamtaler: løbende til og med uge 47
Noter venligst i din ansøgning, hvis der er tidspunkter på dagen, hvor du ikke kan komme til samtale.
Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind