Mor Anna ligger midt i Latinerkvarteret i Aarhus centrum. Udover til selve butikken Mor Anna producerer vi også brød og kager til resten af familien - Restaurant Tangkroen der ligger tæt på Marsellisborg og Aarhus bugten. Sjette Frederiks Kro, Riis Skov. samt til Cafe Casablanca der ligger "lige rundt om hjørnet". Velkommen til Casablanca Familien.
Ordentlighed, fantastisk sammenhold, struktur, god energi, kvalitet og ikke mindst det at vi støtter 100% op omkring hinanden, er blot nogle af de ord der kendetegner hele familien.
Vi sætter en ære i at vores kunder er i fokus. Til trods for travle dage skal det være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Vi hjælper gerne hinanden, og vi sætter pris på initiativ og god omgangstone.
Din profil
Som konditor skal du kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket – også når der er travlhed i Mor Anna og på de øvrige lokationer i Casablanca familien.
Værdier
Som konditor skal du have en positiv og smilende indstilling. Det går oftest stærkt, så erfaring som konditor eller tilsvarende rolle er nødvendig. Vi forventer, at du er seriøs omkring dit arbejde. Du skal være pålidelig, være drevet af ordentlighed, og dine kollegaer skal altid kunne regne med dig og I skal "spille hinanden gode". Vi har særdeles gode arbejdsforhold, er 100% ærlige, med mulighed for udvikling og fantastiske kollegaer.
Ansøgning sendes til: job@casablanca.dk
Jobsamtaler vil foregå løbende. Tiltrædelse efter aftale.