Koncernkvalitetschef – Dragsbæk Gruppen

fuldtid
Koncernkvalitetschef – Dragsbæk Gruppen
  • MatchMind A/S
  • Agerland 4, 7700 Thisted
Tag lederskab for kvaliteten i en moderne og ambitiøs fødevarekoncern

Dragsbæk Gruppen søger en erfaren og fagligt stærk koncernkvalitetschef, der med direkte reference til den administrerende direktør, skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af kvalitets- og fødevaresikkerhedsarbejdet på tværs af koncernens fabrikker. Du får en strategisk og synlig rolle, hvor du kombinerer din viden om kvalitet og fødevarer med evnen til at skabe resultater i tæt samarbejde med både ledelse og drift.

Dragsbæk er en traditionsrig og værdibaseret fødevarevirksomhed med over 100 års historie – og et moderne udsyn mod innovation, bæredygtighed og teknologisk udvikling. Organisationen er i vækst, og du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk – både i det daglige kvalitetsarbejde og i det langsigtede arbejde med standarder og processer. Kvalitetsarbejdet har allerede et højt niveau, men i takt med nye krav og muligheder i branchen er der behov for en profil, der kan fastholde og styrke udviklingen – både i det daglige og mellem de enkelte produktionsenheder.

Om rollen

Som koncernkvalitetschef får du en bred og central rolle med ansvar for:

  • Sikring af produktkvalitet med fokus på smag, konsistens og forbrugersikkerhed
  • Kvalitetssystemet og certificeringer på tværs af enhederne (IFS, BRC m.fl.)
  • Implementering og vedligehold af kvalitetspolitikken på tværs af organisationen
  • Faglig ledelse af kvalitetsorganisationerne på fabrikkerne
  • Understøttelse og videreudvikling af best practice og vidensdeling mellem sites
  • Løbende optimering af processer og arbejdsgange i samarbejde med produktionen
  • Implementering af fødevarelovgivning (i tæt samarbejde med dedikeret medarbejder)

Du får en central rolle i at styrke kvalitet som en værdiskabende og integreret del af forretningen – ikke kun som kontrolinstans, men som proaktiv sparringspartner for både ledelse og produktion.

Om dig

Der søges en profil, der:

  • Har solid erfaring fra en lignende rolle i fødevareindustrien eller hos en leverandør dertil
  • Har stærk faglighed inden for kvalitet, fødevaresikkerhed og mikrobiologi
  • Har strategisk blik og samtidig trives med at være tæt på den daglige drift og medarbejdere
  • Udøver ledelse med udgangspunkt i tillid, synlighed og faglig respekt
  • Evner at udfordre status quo og bidrage til at etablere og forankre best practice
  • Har god forretningsforståelse og ser kvalitet som en styrke og konkurrencefordel
Du tilbydes

Stillingen byder på stor frihed og indflydelse i en fagligt stærk fødevarevirksomhed i vækst. Der er fokus på samarbejde, engagement og høj kvalitet – både i produkterne og i måden, der arbejdes på.

Det forventes, at du er synlig og til stede på koncernens fire fabrikker: i Thisted, Randers og Vejen. Den primære base kan aftales fleksibelt, afhængigt af din bopæl.

Sådan søger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Heslop Christensen, COO & Co-Owner hos MatchMind, på 30 21 45 11 eller ahc@matchmind.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Klik på "send ansøgning" til højre for at sende din ansøgning. Du bliver automatisk videresendt til MatchMinds system, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og eventuelle bilag. Når dine dokumenter er uploadet, modtager vi automatisk besked.
Det er vigtigt, at du følger denne procedure, da det giver en højere grad af datasikkerhed og beskyttelse af dine personlige oplysninger end eksempelvis fremsendelse via e-mail. Proceduren sikrer samtidig, at vi har dit samtykke til at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer for.




Om Dragsbæk Gruppen

Dragsbæk er en værdidrevet fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted, hvor virksomheden blev grundlagt i 1923. I dag er Dragsbæk en moderne fødevarekoncern og en af de førende producenter og leverandører på det nordiske marked – med særligt fokus på plantebaserede og hybride produkter til både detailhandlen, foodservice og industri.

Virksomheden producerer sine produkter på fire specialiserede og topmoderne fabrikker i Jylland samt på en fleksibel og alsidig fabrik i Litauen. Dragsbæk har stort fokus på kvalitet, innovation og bæredygtighed – og arbejder målrettet på at kombinere teknologisk udvikling med kundernes behov og præferencer.

Med høje ambitioner arbejder Dragsbæks mange dedikerede medarbejdere dagligt på at forbedre produkter, processer og service – altid med kundernes behov i fokus.

Læs mere på www.dragsbaek.dk

Log ind