Koncern HR i Region Midtjylland søger konsulenter til psykisk arbejdsmiljø, organisations- og ledelsesudvikling

fuldtid
Koncern HR i Region Midtjylland søger konsulenter til psykisk arbejdsmiljø, organisations- og ledelsesudvikling
  • Region Midtjylland
  • Olof Palmes Alle 32, 8200 Aarhus N

Region Midtjyllands Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse søger erfarne, fagligt ambitiøse og dygtige organisationskonsulenter med solide kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø og/eller organisations- og ledelsesudvikling. Der er tale om to fuldtidsstillinger i Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse med tiltrædelse 1. maj 2026.

Som konsulent hos os vil du løse konsulentopgaver, rekvireret af Region Midtjyllands mange ledere. Vores palette af opgaver og faglig ekspertise er stor og mangfoldig, og du vil få rig mulighed for at bringe netop dine erfaringer og kompetencer i spil, samt betræde nye arbejdsfelter og udvikle din faglighed i nye retninger. Du vil løse opgaver selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere. Vi prioriterer fælles læring, faglig udvikling og sparring højt.

Stilling 1: I denne stilling vil du få konsulentopgaver med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø på f.eks. hospitaler. Du vil selvstændigt - eller i tæt samarbejde med kolleger - bidrage til ledersparring, rådgivning, procesdesign og facilitering samt bidrage til at sætte psykisk arbejdsmiljø på agendaen i Region Midtjylland gennem nye indsatser og tiltag. 

Stilling 2: I denne stilling vil du få konsulentopgaver inden for organisations- og ledelsesudvikling afhængig af dine spidskompetencer. Du skal varetage en række opgaver inden for feltet som f.eks. ledersparring, udvikling af ledergrupper, forandringsledelse, procesfacilitering m.m. Samtidig skal du indgå som facilitator på fælles regionale ledelsesudviklingsforløb og bidrage til deres fortsatte udvikling. Erfaring som facilitator af ledelsesudvikling vægtes højt. 

Til begge stillinger forventer vi, at du har/er:

  • Relevant akademisk uddannelse samt efteruddannelse
  • Erfaring med rollen, som ’ekstern’ konsulent, der rådgiver kunder, designer relevante processer, leverer og følger op
  • Erfaringer fra store, komplekse organisationer med politisk ledelse og reformarbejde
  • Holdspiller – du er god at være på hold med 
  • Stærke relationelle kompetencer og evne til at skabe kontakt og tillid
  • Dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt
  • Rutineret IT-bruger 

Det er en fordel med konsulenterfaring fra offentlige organisationer, i særdeleshed sundhedsområdet og det højtspecialiserede socialområde.

Vi tilbyder:

  • Et mangfoldigt fagligt miljø med høj grad af specialisering inden for en række grundfagligheder, som indgår i tæt samspil og udvikler gensidig læring 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Et varieret og udfordrende job med stort selvstændigt ansvar og tæt samarbejde om opgaveløsning og udvikling 
  • Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i hverdagen, kombineret med et godt og inspirerende arbejdsklima
  • En arbejdsplads, hvor nysgerrighed, forskellighed og engagement er centrale værdier
  • Bred berøringsflade og samarbejde på tværs af organisationen med både kolleger og ledere
  • Fokus på trivsel, balance og en uformel kultur – med god plads til humor og dine personlige bidrag ind i fællesskabet

Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse bliver pr. 1. marts 2026 en ny afdeling ved sammenlægning af to kontorer (Koncern HR, Arbejdsmiljø samt Koncern HR, Organisation og Ledelse), som er en del af de fælles stabe i Region Midtjylland. Vi er i alt omkring 60 medarbejdere, 3 vicekontorchefer og en kontorchef.

Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse er en efterspurgt konsulentenhed, der har ansvaret for at levere strategisk koordinering, faglig rådgivning samt konsulentydelser inden for organisationsudvikling, ledelsesudvikling, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, innovation m.m. i hele Region Midtjylland.

Vi bidrager til, at organisationen og ledelsessystemet kan lykkes med både kort- og langsigtede mål, samt til gode, attraktive og fremtidssikrede arbejdspladser til gavn for regionens borgere og ansatte. Vores ambition er at bidrage til såvel det daglige arbejde, som den transformation regionerne står i, både gennem vores ekspertiseområder, tværgående samarbejder, inddragelse, nytænkning og digitalisering. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Iht. gældende overenskomst.
Tjenestestedet er Regionshuset Aarhus i Aarhus N. Der vil være aktiviteter i hele Region Midtjylland, og det er nødvendigt at have adgang til bil. 

Ansættelsesprocedure
Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag uploades via nedenstående link.

Ansøgningsfrist er 8. marts 2026 kl. 12.

1. samtalerunde afholdes 17. marts 2026
2. samtalerunde afholdes 25. marts 2026

Samtalerne afholdes i Aarhus N.

Læs eventuelt mere om Region Midtjylland og de to kontorer, der pr. 1. marts 2026 bliver sammenlagt (Koncern HR, Organisation og Ledelse samt Koncern HR, Arbejdsmiljø):

https://www.rm.dk/ 
https://www.medarbejder.rm.dk/ledelse/
https://www.medarbejder.rm.dk/arbejdsmiljo/

Følg Koncern HR, Organisation og Ledelse på LinkedIn 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Vicekontorchef Dorte Madsen, dotmds@rm.dk, tlf. 5188 6293

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind