Er du en stærk leder og vil du være en del af ledelsen og have det overordnede ansvar for HSSEQ i en stor, kompleks virksomhed?
Har du solid erfaring med HSSEQ-ledelse inden for procesindustri, olie/gas, vind eller beslægtede sektorer – og motiveres du af at sætte retning, drive forbedringer og skabe resultater gennem organisationen? Så er du måske vores nye HSSEQ Manager hos Crossbridge Energy A/S.
Crossbridge Energy A/S er en central aktør i energisektoren og leverer produkter, der holder samfundet i gang – fra transport til industri.
HSSEQ-området (Health, Safety, Security, Environment & Quality) spiller en helt afgørende rolle i at sikre, at vores drift er sikker, miljømæssigt ansvarlig og i overensstemmelse med gældende lovgivning, standarder og virksomhedens strategiske målsætninger.
Som HSSEQ Manager får du en nøgleposition i organisationen med reference til CEO og med ansvar at udvikle, implementere og forankre virksomhedens samlede HSSEQ-strategi, i samarbejde med et stærkt specialistteam.
Ansvarsområder og opgaver
Du fungerer som strategisk sparringspartner for CEO og den øvrige ledelse i relevante forretningsbeslutninger og tager ejerskab for, at organisationen på alle niveauer efterlever HSSEQ-strategi, politikker og planer – herunder lovkrav og interne procedurer.
Du sikrer gennem strategi, ledelsessystemer, certificeringer og compliance et stærkt fundament for HSSEQ-området og understøtter samtidig læring, udvikling og vidensdeling på tværs af organisationen.
Stillingen vil i de kommende år få en central rolle i planlægning og gennemførelse af større udviklings- og implementeringsinitiativer, herunder inden for:
sikkerhed og beredskab
miljø, forebyggelse af spild og miljømæssige risici
kvalitet og ledelsessystemer
compliance og governance
fortsat udvikling af tværgående sikkerhedskultur og risikostyring
Du vil således få en vigtig opgave i at sikre struktur, fremdrift og organisatorisk forankring af disse initiativer i tæt samarbejde med ledelsen og forretningen.
Afdelingen arbejder bredt med risikovurderinger, sikkerhedsprocedurer, beredskabsplaner, kvalitetsstyring og compliance og er en central sparringspartner for hele organisationen med fokus på at skabe en stærk sikkerhedskultur, et godt arbejdsmiljø og høj kvalitet i alle processer.
Det overordnede ansvar for Health, Safety, Security & Environment (HSSE) ligger hos dig, og du sikrer, at selskabets aktiviteter planlægges og gennemføres med størst muligt fokus på sikkerhed i overensstemmelse med gældende lovgivning samt Crossbridges strategi, politikker og retningslinjer.
Som HSSEQ Manager sætter du retning på HSSE & Q på sitet i samarbejde med dedikerede medarbejdere i afdelingen og agerer med både faglig autoritet og organisatorisk lydhørhed.
Kompetencer
Som leder er du synlig i organisationen og prioriterer tilstedeværelse der, hvor arbejdet udføres.
Du engagerer dine stærke specialister, sitets medarbejdere og ledere og svarer på spørgsmål, skaber forståelse og sætter klare mål for god HSSEQ-adfærd og mindset, som er helt essentielt for os.
Samtidig ved du hvordan man driver HSSEQ-agendaen både internt og i relation til eksterne interessenter og myndigheder. Der er en høj grad af myndighedskontakt indenfor flere af stillingens områder, så du varetager derfor dels dialog med interessenter og samarbejder med relevante myndigheder vedrørende miljøforhold, herunder røg-, støj- og lugtgener.
Du har minimum fem års erfaring med HSSEQ-ledelse på strategisk niveau i en organisation inden for procesindustrien – ideelt set fra olie/gas, vind eller lignende industrier.
Vi søger en leder, der:
Er en erfaren og respekteret personaleleder med dokumenterede resultater inden for team- og kompetenceudvikling
Har stærke samarbejdsevner og kan opbygge effektive relationer med interessenter på alle niveauer, både internt og eksternt
Besidder stærke kommunikations- og change management-kompetencer og kan drive vedvarende forbedringer i adfærd og kultur
Har solid viden om certificeringer, lovgivning, standarder, risikostyring, audits og internationale krav
Har stærke analytiske og problemløsende kompetencer og kan omsætte data til beslutningsgrundlag og konkrete forbedringer
Udviser høj integritet og troværdighed
Behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale
Har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau
Vi tilbyder
For den rigtige kandidat er der tale om en spændende stilling med gode karriere- og udviklingsmuligheder i en virksomhed, der gør meget for at udvikle og tilknytte sine talentfulde ledere og medarbejdere. Du vil få både faglige og personlige udfordringer i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i et udviklende og internationalt miljø.
I Crossbridge Energy A/S prioriterer vi samarbejde, tillid og fælles ansvar højt. Vi støtter hinanden, spiller hinanden gode og møder forandringer med en proaktiv tilgang. Vi forventer, at du kan identificere dig med vores værdier og bidrager positivt til både samarbejdet og arbejdsmiljøet.
Ansøgning
Finder du stillingen interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte People & Culture Manager Marie Bjørg Nordlund på tlf.: ++4579203673.