Vi søger kompetente, engagerede og samarbejdsorienterede operatører med truckcertifikat til Fårevejle.
Din dagligdag: - Styring og overvågning af anlæg og produktionsudstyr
- Kvalitetskontrol
- Modtagelse af varer
- Fyldning og tømning af reaktor
- Bidrage til udvikling og optimering af processtyring
- Eftersyn af udført arbejde
- truckkørsel
Du vil blive en del af en hverdag med varierede arbejdsopgaver, hvor du er med til at sikre et effektivt materialeflow, og gerne bidrager til at optimere og strømline proces og arbejdsgang.
Du vil starte din oplæring og introduktion på daghold, derefter vil du arbejde på holdskift, herunder også weekendvagter.
Kvalifikationer: Din erfaring og baggrund kan eventuelt være fra en produktionsvirksomhed eller oliebranchen, som procesoperatør, fra håndværksfagene eller andet - men vigtigt at du har høje krav til sikkerhed og kvalitet.
Du har teknisk flair og indsigt, og god forståelse for maskiner og anlæg. Du er fortrolig med IT på brugerniveau. Du er fysisk stærk, da arbejdet indeholder fysiske opgaver. Du er løsningsorienteret, forandringsparat og motiveres af at tilegne dig nye færdigheder.
Du er selvkørende, detaljeorienteret og arbejder med et godt overblik. Du er vant til at tage et selvstændigt ansvar for dine opgaver, samtidigt er det vigtigt at du sætter pris på samarbejdet og er med til at bidrage positivt til dette.
Du skal have truckcertifikat, samt have erfaring med at køre truck.
Personlig profil: - Du er en teamplayer, som arbejder detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
- Du tager positivt og pligtopfyldende imod dagens opgaver, og trives med mere specialiserede såvel som rutineprægede opgaver
- Du er målrettet og struktureret
- Du tager selv initiativet og er med til at sætte standarden sammen med dine engagerede og dedikerede kolleger
- Du er ikke bleg for at prøve nyt, og motiveres af ny læring
- Du har en naturlig passion og engagement i dit arbejde
- Du behersker dansk i skrift og tale samt gerne forståelse for engelsk i tale og læsning
- Du kan arbejde på skiftende tider, herunder også weekendvagter
WPU tilbyder - En udfordrende stilling i en spændende virksomhed i udvikling
- Et innovativt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- Mulighed for at være med til at udvikle (og sætte sit præg på) arbejdsbeskrivelsen
- Ordnede forhold
- Internt udviklings- og uddannelsesprogram
- Fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø
Du bliver del af en innovativ og spændende virksomhed i vækst der løfter i flok. En virksomhed hvor der er højt til loftet, hvor omgangstonen er uformel og afslappet, hvor der er god dialog med hinanden i og på tværs af afdeling og funktion - og hvor man har medinddragelse, god humor og respekt for hinanden. Hos virksomheden vil du få gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Ansøgning Mener du at ovenstående er lige dig så skynd dig at udfylde ansøgningsformularen og vedhæft en kortfattet ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og vil glæde os til at høre fra dig.